Amos sidste advarsel.

 

Amos var kaldt til at advarer folket, før det blev for sent.

Han var Guds talsmand for ret og retfærdighed helt op i de øverste kredse i landet.

 

Hvorfor skulle vi interessere os for hvad der skete et par tusind år tilbage i tiden med det israelske folk?

Som Gud omgik folket Israel før i tiden, sådan omgås han verden i dag. Gud skifter ikke mening, han er den samme i dag som før i tiden.

Man kunne sige Israels historie er perler af visdom for os til at tage ved lære af, fordi djævlen har stadigvæk ret til at prøve os indtil tidernes ende.

 

Amos profeterede under konge Uzzija som regerede over Judah, og konge Jeroboam den anden som regerede over Israel fra 760 – 750 BC.

Begge kongeriger nød stor velstand på det tidspunkt og opnåede politiske og militære højder.

 

Bogen er opdelt i:

Dom over lande som omringede Judah og Israel BC.

Dom over Judah og Israel og deres moral.

Sammenfatning.

 

Amos er en bog over Israels første fødselsret, til det land som Gud viste Moses og som Joshua og Konge Davis indtog.

Jakob og Esau havde en strid over første fødselsretten.

Gud talte først til Abraham efter Lot havde forladt ham.

Josef kom uretfærdigt i fængsel, men fordi han forsatte med at yde sit bedste, blev han løsladt til at tjene kongen.

David som vogtede får blev salvet af Samuel for senere at blive konge.

Apostel Paulus blev angrebet mange gange for evangeliets skyld.

 

 

Israel har første fødselsret givet af Gud selv. Gud vil til tidernes ende sætte op et evigt rige, hvor han selv vil bo iblandt os.

Kampen om landet er stadigvæk i gang, fordi tiden er endnu ikke afsluttet. Dem som kommer imod Israel må i sidste ende kapitulere, fordi de kommer imod Gud selv.

 

Når vanskelige tider konfronterer os, og alting er svært kan der være gode grunde til det. Gud taler til os, igennem de omstændigheder vi lever i også i dag. Det som det kommer an på er, på hvilke side vi står.  Lader vi os lede af Guds ånd eller fører vi kampen selv. Livet er et frit valg på mange måder.

Da Gud førte folket ud af Ægypten, var han en søjle af skyer om dagen som gik forud og om natten en ildsøjle som beskyttede dem. Alligevel var der kun få som nåede at se det lovede land, fordi de ikke kunne lade deres afguder være, og fordi de tvivlede på Guds støtte, trods de mange store under som de oplevede efter de kom ud af Ægypten.

Deres børn indtog det lovede land.

 

Det var altid en tung byrde for profeterne at annoncere en svær dom. Det skete de blev mishandlet, fordi budskabet ikke passede i de øverste kredse. For at gøre budskabet fuldstændig klart til folket, blev de ofte bundet ind i budskabet, så de praktisk levede det for folkets øjne.

 

Gud dømmer ikke uden først at advare. Israels historie viser os det igen og igen. Gud advarer også igennem sine profeter i dag. Som dengang er der ægte profeter men også falske. Det som det kommer an på er: Kender vi biblen og stemmer det over ens med det skrevne ord.

 

Landene som ligger næst til Israel har deres egen specielle historie i deres forhold til Israel. Det Gamle Testamentes Edom hedder i dag Jordan. Befolkningen stammer fra Esau.

Moabiterne  stammer fra Abrahams bror Lot, det hører også til Jordan i dag. Selv om de så og sige er slægtninge har disse lande ofte bekæmpet hinanden. 

 

Israel selv vil også blive dømt til tidernes ende. Mange vil blive frelst, og mange bliver martyret under trængslen før Jesus anden komme.

Når vi læser dette, må vi ikke glemme:

1 Korinter Brev kapitel 15 vers 51.

Der bliver vi lovet at blive taget levende ud af verden før de sidste trængsels tider.

 

Kapitel 1 og 2 beskriver dommen over de lande som lå nær Israel på det tidspunkt.

De er: Aram Fønikien Edom Ammon og Moab.   

I dag hedder de: Jordan Syrien Libanon.

Filistrene er i dags Palæstina. 

 

Antikrist vil, før Jesus anden komme, indtage Jerusalem fra den vestlige side og gøre det til sit hovedkvarter.

Ægypten og Libyen vil slutte sig til ham ligeledes Etiopien og Pælestina.

Se bogen Daniel kapitel 11 vers 41 til 45.

 

Konge Hussain fra Jordan blev tilsynsførende for Rockens Dom i 1948, da Israel blev uafhængig. Hans søn har den opgave i dag. Det kunne være en af grundene til at antikrist ikke indtager Jordan.

Jordan vil også være et tilflugt sted for den israelske befolkning når det bliver værst for dem.

 

Kapitel 1 – 3: For 3 overtrædelser i Damaskus og for 4 vil jeg ikke tilbage kalde deres straf.

Det samme gælder for de øvrige lande:  

Gaza  Philisterne Tyrus Edom Ammon og Moab.

Gud ser tilbage gennem generationerne, når han dømmer, for i sidste kapitel at fyge alting sammen i Kristus.

Gud verificere også årsagen til, hvorfor dommen må komme.

Alligevel var der tid nok for dem til at omvende sig.

Gud sparede Nineveh, da de omvendte sig, efter Jonas havde prædigt død og dom for kun en dag.

 

Dommen over disse nationer fortæller os noget om antikrist ånd, som allerede var manifesteret i disse lande på det tidspunkt. Der var en stigning i stolthed verdslighed ugudelighed homoseksualitet og grådighed i disse lande.

Jesus sagde i Matthew kapitel 24 vers 37 at til tidernes ende vil det blive ligesom i Noahs tid.

 

Svaret til dommen er ydmyghed og omvendelse. Tro og håb i Gud, det er umuligt at behage Gud uden tro. Det er også Gud som løfter åget fra skulderne, og sætter os fri hvis vi er villig. 

Al lov og pris tilhører ham. Han vil aldrig dele tilbedelsen med andre med undtagelse af Jesus og den Hellige Ånd.

Han vil heller ikke forlade sin trone, før djævlen er besigt.

Derefter vil han sætte sin trone op blandt sit folk for al tid og evighed.

 

Djævlens værk og Jesus korsfæstelse var ikke så klart i det

Gamle Testamente. Man havde budene at rette sig efter og forsoning ved ofre gaver. Man forstod ikke, at djævlen havde lov til at prøve dem, når de syndede.

 

Det ses klart og tydeligt i bogen Job, hvor djævlen træder frem for Guds trone og forlanger at prøve Job.

Efter Jesus korsfæstelse blev han smidt ud af himlen.

Jesus sagde: Jeg så djævlen falde som et lyn fra himlen.

Hans domæne er jorden, og det som er imellem himmel og jord. Ved Jesus anden komme vil han blive fængslet for 1000 år. I den tid vil der blive fred på jorden. Så bliver han løsladt for kort tid for at prøve nationerne. Dermed mens de som overlever de sidste tider og som ikke fik del i den første opstandelse, de skal også prøves.

Derefter gør Gud alting nyt med et udvalgt folk. Det som  har eksisteret før bliver glemt for altid.  

 

Årsagen til dommen var, at folket var blevet fanget i deres ydre ceremonier arrangeret af præsterne. Deres hjerter var ikke med i det.

Konfrontationerne som Jesus havde med farisæerne, da han vandrede på jorden var af samme art.

Faren ved at være religiøs ud af til uden respekt og kærlighed til Gud er - at dæmoniske kræfter kommer ind.

Derfor er Gud jaloux på såkaldte andre guder.

 

Kapitel 4 vers 6: Gud forklarer sig igennem profetens mund og siger: Jeg gav dig mangel på brød.

Det regnede meget på et område og ikke på et andet.

Jeg slog dig med en brændende vind og meldug.

Jeg sendte pest efter jer som dengang i Ægypten.

Jeg dræbte dine unge mænd med sværdet.

Jeg væltede dig som Sodom og Gomorra.

 

Med alt dette siger Gud: Hvorfor er du ikke vendt tilbage til mig. Gud taler igennem omstændighederne.

 

Kapitel 4 vers 12: Forbered dig på at møde din Gud Israel.

Gud gør os ansvarlig.

 

I kapitel 5 vers 21 siger Gud: Jeg hader dine festivaler.

Vers 22: Dine brændoffer og kornoffer vil jeg ikke acceptere.

Vers 23: Tag støjen fra jeres sange væk fra mig.

 

Det skulle minde os om vores egen stand med Gud.

Tilbeder vi ham fra hjertet, takker vi ham for livet.

Uden ham er vi ingenting. Alt liv flyder fra den evige Gud.

Også selv om vi spendere til gode gerninger, giver det os ikke en plads i evigheden.

Har vi overgivet vores liv til Gud, og forstået at Jesus betalte for vores overtrædelser. Gud er hellig og han søger et helligt folk. Ordet har vi til at lære om Gud og rette os efter det.

Troen skulle ikke være noget vi ikke vil være ved over for andre.

Jesus sagde Matthæus 10 vers 32:

Dem som ikke vil vedkende mig over for andre, dem vedkender jeg heller ikke over for Faderen. 

 

Kapitel 7: Gud diskutere så og sige med Amos om hvad der skal ske.

Vers 1: Gud danner en græshoppe sværm for at spise høsten.

Amos bønfalder: Undskyld, hvordan kan Jakob stå for han er lille. Gud svarer: Det skal ikke ske. Jakob står for Israel.

Vers 4: Gud viser Amos et fortærende fyr.

Amos siger: Gud Herre hold dog inde.

Gud svarer: Heller ikke dette skal ske.

Vers 7: Der stod en mand på en mur med et blylod i hånden.

Herren spurgte: Hvad ser du Amos. Amos svarede et blylod.

Herren sagde: Nu sænker jeg et blylod i mit folk Israel, jeg vil ikke længere bærer over med dem.

Vers 9: Isaks offerhøje skal lægges øde. Isak står for Israel.

Israels helligdomme bliver ruiner, og jeg rejser mit sværd mod Jeroboams hus.

 

Gud er tilbageholdende med at dømme, og han lytter til forbøn og rådgiver sig med sit folk.

Det viser, at Gud vil tilbageholde katastrofer, hvis vi går i forbøn. Det gør os ansvarlig for hinanden.

 

Kapitel 8 vers 2: Gud sagde: hvad ser du Amos:

Amos: En kurv med sommerfrugter.

Herren siger: Jeg vil ikke spare dem længere.

 

Kapitel 9: Dom uundgåelig op til vers 11 samme kapitel.

Vers 8: Dog vil jeg ikke slette Israels hus fuldstændig.

Jeg befaler at Israels hus skal rystes blandt alle folk som man røster en sigte.

Vers 11: Israels genoprejsning.

Vers 13: Der skal komme dage siger Herren: Den som pløjer kommer lige efter den som høster. Den som træder persen lige efter den som sår.

Bjergene vil dryppe med most og alle højene driver af væde.

Jeg vender mit folk Israels skæbne. De skal genopbygge de forladte byer og bo i dem.

Vers 15: Jeg planter dem på deres jord og de skal aldrig mere rykkes op fra den jord jeg har givet dem, siger Herren din Gud.

 

Det er til dels fuldfyldt i dag. Israel er vendt tilbage og har opbygget de gamle byer, men kampen om det lovede land er stadigvæk i gang.

Man må ikke glemme, dem som sætter sig imod Israel, sætter sig imod Gud selv. De er hans første fødte hele vejen igennem.

Gud ønsker at fyge alting sammen igennem sin første fødte søn Jesus Kristus.

 

I den proces er der et valg, som vi også er involveret i.  Der bliver også en sidste advarsel for os.