Joshua hed oprindelig Hosea som betyder sejr – Han blev Moses efterfølger. Mose ændrede hans navn til Joshua, som betyder Herren giver sejr –   Joshua var således et billede på Jesus, som skulle komme og føre Guds folk til den endelig sejr i verden. Alt dette viser hen til den kosmiske kamp imellem godt og ondt, og som stadigvæk er i gang på denne jord den dag i dag.

 

Joshua videre førte det kald, hvortil Moses i første omgang blev valgt.

Han sejrede over fjender mange, hvorover folket var meget bange.

Først vandrede de over Jordans bund, præsterne forud med arket på tør grund.

En usynlig dæmning holdt vandet tilbage, folket vandrede over uden at klage.

Med 40000 krigere i spidsen forud, vandrede de i retning Jeriko.

I Gilgal lejrede de sig ned og spiste og drak på dette sted.

Efter omskærelsen i Gilgal mødte Joshua den hellige mand.

Manden sagde kom ikke for nær, for jeg er den øverste for Herrens hær.

Jeriko faldt den syvende dag, israelitterne kæmpede for Herrens sag.

Intet blev tilovers af denne by, ingen kunne flygte eller søge ly.

Joshua forsatte kampen videre hen, og dræbte mange konger, kæmper og mænd.

Alle fjender fra her skal udryddes, Herrens befal og ord skal adlydes.

Joshua nu en gammel mand, adlød Herren og fordelte dette land.

Denne arv gælder også i dag, derfor forsvarer folket landet for Herrens sag.

Folket lovede ikke at tjene en anden Gud, men at adlyde Herren og holde hans bud.

Budene blev aldrig fuldstændig holdt, Joshua, Jesus til fjenden blev solgt.

 

1) De første 5 kapitler handler om israelernes position i Kristus til at indtage det lovede land Kanaan.

Folket indtog under Guds stærke hånd og Joshuas vejledning område efter område. Man kan tvivle på Guds retfærdighed, når man ser at Gud tillod hele nationer at omkommer, mænd kvinder og børn.

Hvad der skulle ske, med de nationer, som boede i det af Gud lovede land til israelerne, viste Gud Abraham generationer før.

Kapitel 15 giver Gud Abraham en dyb søvn og viser ham, hvad der vil ske med amoritterne efter mange generationer.

Vers 16. 4 generationer senere skal folket vende tilbage til dette land, først da vil Amoritterne som bor her nu være modne til at modtage deres straf.

Kanaans områder var befolket med anakiter, kæmper som på alle områder syndede imod Gud, ligesom Sodoma og Gomorra blev de dømt her på jorden.

Gud brugte en nation til at dømme en anden, ligeledes dømmer Han ikke en nation før tiden er moden. Senere hen når israelitterne glemte deres Gud, blev de ligeledes dømt af en anden nation.  

  5 Mose kapitel 7-22. Når i marcherer frem vil Herren giver jer sejr over dem, ikke i hast men gradvis. Joshua indtog landet over en periode af 25 år.

I Moses tid fulgte folket ildsøjlen, men da de entrede Kanaan forandrede dette sig. De havde ikke mere brug for manna fra himlen og vand fra stenen. Ildsøjlen forsvandt også.

Da de skulle over Jordan floden gik præsterne forud med Arket. Det repræsenterer fra nu af, og hele vejen igennem det gamle testamente, Guds Hellige Ånds indvælling.

Efter Joshuas anvisning, satte præsterne med arket forud, fod i vandet og underet skete igen, stedet tørrede op, og folket gik over på tør grund, som til Moses tid. Efter de var kommet over floden, ordrede Joshua dem til at sætte 12 stene op fra bunden af floden, som et monument.

Et sten for hver stamme, grundstenene til Jesus Kristus kirke, og tillige et tegn for os om at søge andre kristnes selskab, det styrker troen.

Derefter slog de lejer ved Gilgal på Jerico sletten og spiste for første gang af landets produkter.

Gilgal betyder at fjerne. Her gav Herren Joshua ordre til at omskære folket. De var alle 2 generation med undtagelse af Joshua og Kaleb, og derfor endnu ikke omskåret. Omskærelsen i det gamle testamente var et tegn på nye testamentes omskærelsen af vores hjerter, og den Hellige Ånds indgydelse til at vejlede os.

I det gamle såvel som det nye testamente, skal man altid have Gilgal for øje.

Man skal kunne vælge efter den Gud givne samvittighed, og skærer fristelserne fra. Lærer man ikke det, bliver den Guds givne plan, som Han har velsignet hvert menneske med aldrig rigtig nået.

Joshua bogen kapitel 6 til 12 handler om vores liv i Kristus.

Faldet af Jeriko viser tydeligt hvordan Gud forventer man følger Ham.

6 dage i træk vandrer de rundt om byen, den 7 dag vandrer de 7 gange rundt om byen, hvorefter murene styrter sammen og byen indtages.

Kun Rahab som havde skjulet spionerne samt hendes familie blev skånet.

I alt vandrede de 13 gange rundt om byen. Gud lærte dem hermed at vente på det rigtige tidspunkt. Når Gud ikke omgående giver os det vi beder om, er det ikke fordi Han ikke kan, men mere fordi vi skal være parat til at modtage. 

Joshua bogen kapitel 7. Faldet af Jerico var en stor sejr og opmuntring for 2 generation israeler.

Herren havde givet Joshua besked på, at meddele de krigsførende, at ødelægge alt i Jeriko og ikke tage noget krigsbytte for dem selv.

En mand ved navn Akan modstod ikke fristelsen. Det fik fatale følger, da de skulle indtage byen. Hæren led et nederlag mistede 36 personer og måtte flygte.

Joshua og lederne søgte Herren ved at sønderrive deres tøj og falde næsegrus til jorden. Herren åbenbarer sandheden, og synderen blev fundet ved lodtrækning.  Nu skete det man ikke kan forstå – Akan hans familie og kvæg blev stenet, og sammen med hans ejendele brændt.

Gud gjorde ikke forskel på folk i det gamle testamente. Det var øje for øje og tand for tand. Der måtte straffes. Det blev en afskrækkende begivenhed for Israels folk.

Gud ske tak og lov blev alle budene korsfæstet på Golgata og tilgivelsen indført.

Jesus sagde på korset: Fader tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.

 

I Gibbon stod solen og månen stille, Joshua kæmpede efter Herrens vilje.

Et enkelt menneskes bøn, har aldrig før eller siden fået større løn.

Selv Anakitterne måtte vige, for Israel kæmpede Herrens krige.

Store hagl regnede på fjenden ned, landene over til israelerne gled.

 

Kapitel 13 til 24 landet bliver fordelt imellem stammerne.

Det igen betød at hver stamme var ansvarlig for sit eget område.

Man kan tyde det således i dag, Gud har en arv til os alle sammen, noget vi er ansvarlig for.

De måtte heller ikke gifte sig ind i andre stammer.

I dag kan man tyde det således, familier skal holde sammen hele livet igennem

Det er Guds vilje.