Anden Mose bog


Mosebøgerne er meget vigtige omfangsrige bøger. Først og fremmest er de en bog om Guds pagt med Abraham Isak og Jakob. 

Guds plan var ikke kun for det israelske folk men for hele verden, fordi   det Gamle Testamente blev og er fuldbragt i det Nye Testamente.

 

Vi skal alle ud af Ægypten, ud af verdens slaveri indtil det lovede land og frihed i Kristus. Det er Guds plan for os alle sammen. Han kalder os, sådan at vi ved, at det er ham vi har brug for. Han gør under og mirakler i vores liv. Reddede troende har altid en historie at fortælle om Guds barmhjertighed. Som troende har vi indgået en pagt med Gud, vi har sagt ja til ham. Guds Ånd bor i os.

Det er muligt, fordi Jesus blev det slagtede lam, som israelerne spiste, før de i hast forlod Ægypten. Ligesom symbolisere blodet, som de smurte over dørkarmen, Jesus blod som symbolisere syndernes forladelse og beskyttelse for alt ondt.

 

Mose blev sat i korv på Nilen og reddet af Paroes datter.
Han voksede op blev oplært i ægypternes skikke og regler
Mose var  klar over sin afstamning. Han forsøgte af egen kraft at hjælpe sit folk ved at dræbe en ægypter som plagede en israeler. Efter hans eget folk truede med at rapportere sagen, flygtede han ud i ørknen. Der fandt han tilflugt hos præsten fra Midajen, en familie med 7 døtre. Han giftede sig med en af dem, Sippora, og fik en søn Gersom og levede derefter mange år i Midjan.

En dag da Mose vogtede får, fik han øje på en brændende busk ved bjerget Horeb. Der åbenbarer Gud sig for ham og giver sig til kende som: Dine fædres Gud – Isak, Abrahams og Jakobs Gud.

Gud havde hørt folkets råb om undertrykkelse i Ægypten og kalder nu Moses til at føre folket ud af slaveriet.


Vigtigt er at bemærke at Gud siger: Efter du har ført folket ud af Ægypten skal   i tilbede mig på det bjerg du står på lige nu.

Hvorfor var det vigtigt? fordi Gud ønskede at give sig til kende over for folket. Han ønskede deres respekt og hengivenhed.

Folket fik foræret guld og sølv af  ægypterne fordi de var glade ved at slippe af med dem efter de mange plager.

Guds Ånd giver os også gaver til det nye liv i Kristus.

Israelerne blev døbt i Kristus, da de gik igennem det Røde Hav. Vi døde også og opstod til nyt liv i dåben med Kristus.

Israeler som stadigvæk lever under den gamle pagt fejrer hvert år deres udfrielse af Ægypten. Vi derimod fejrer Påske Jesus død og opstandelse.

Den første dåb var et tegn på det, som skulle senere hen opfyldes på det rigtige tidspunkt.

Gud var med sit folk i en sky om dagen og en ildsøgle om natten. I farens stund, da de blev forfulgt af Faraos soldater, før de var kommet igennem det røde hav, blokerede søjlen soldaterne, indtil de var kommet igennem alle sammen.

  Søjlen som ledede israelerne, er i dag den Hellige Ånd ( Jesus Ånd ) og Guds ord ( det levende ord er Jesus ) Under denne ledelse forandrer vi os skridt for skridt, alt imens vi ser frem til det fuldkomne i det lovede land i evigheden. 

 

Moses fik mange vigtige bud direkte fra Gud, som han derefter underviste folket i. Der var strenge regler for ulydighed, og forskellige ofre var nødvendigt til forsoning.

Disse bud var også grundlæggende for et samfund, åndeligt, moralsk og socialt.  

Gud ved også, at vi først skal lære at vandre den lige vej. Han agter stadigvæk meget på, om vi respekterer ham nok til at føje os. Det vigtigste er, at Jesus blod dækker alle synder, og at tilgivelse er indbegrebet i den pagt Gud har gjort med os evigt. 

Når vi tager Nadveren, gør vi rent bord over for Gud, vi spiser lammet, Jesus legeme og drikker blodet, som blev smurt over dørkarmen, Jesus blod, og vi er sat fri fra det som tynger.

 

Vi kan synde i Det Nye Testamente ved ikke at antage det Jesus gjorde for os.

Ved det skridt frasiger vi os Guds tilgivelse og falder tilbage til det Gamle Testamente under loven. I sidste ende vil Gud dømme de i verden som nægtede ham og hans søn ved de bud som blev givet til Moses.