Bud og regler til at leve efter i det Gamle og Nye Testamente
Guds pagt med Abraham begynder før loven blev givet.
1 Mose 15- 5. bliver Abraham lovet talrige efterkommere.
1 Mose 17 – 3. Dette er min pagt med dig.
1 Mose kapitel 22 – Gud befaler Abraham at ofre Isak,
Abraham består prøven på grund af sin tro.
Hans urokkelige tro på Gud bliver regnet ham for
Retfærdighed
En retfærdighed bestående af tro på Gud,
En tro som Gud giver videre til Abrahams efterkommere.
Da kun Gud er retfærdig måtte han selv betale prisen.
Korsfæstelsen – pagten kan kun blive brækket af døden. Gud blev menneske sådan at Han som menneske kunne retfærdiggøre menneskeslægten igennem døden på korset.
Folket skulle entre Kanaan under Guds vejledning.
1 Mose 1 . 22: ser man den første tvivl.
I stedet for at gøre sig parat til at gå ind, får de Moses med til at sende 12 spioner ind i landet, med det resultat at de kom tilbage og gjorde folket bange.
Gud prøvede at få dem til at følge Hans anvisninger.
De skulle indtage landet ved at lytte til Ham og ikke selv afgøre hvordan og hvornår.
Romerbrevet 12 – 2: I skal ikke tilpasse jer alt det verden omkring jer gør,
tværtimod skal i lade Gud forvandle jeres indre, så i kan vide, hvad der er Guds vilje:
Det gode, det velbehagelige, og det som er fuldkommen og harmonisk.
Man ser her 3 viljer.
Den fuldkomne og harmoniske vilje er efter Guds plan.
Den anden bedste den behagelige, mister man tidspunktet og motivet. Indstillingen er ikke rigtig, men Gud har her ikke opgivet os.
Klarer man heller ikke den vej, falder man tilbage til den gode vej, den vej alle går på også ikke troende, for til syvende og sidst giver Gud solskin og regn til troende og ikke troende, med den forskel at djævlen er tilladt at prøve os.
Prøvelser kommer ikke fra Gud, men Han tillader for troens skyld, for at det bliver klart hvad vores hjerter indeholder.
Livet består af chancer til at vælge for evigheden, om man er klar over det eller ikke. Der er mennesker som Gud tager hjem før tiden, fordi Han ikke vil tabe dem.
De 2 største hemmeligheder i verden er at forstå: Hvor meget Gud elsker os og baggrunden for tabte mennesker.
Jesus døde for enhver af os, men på betingelse af et frit valg.
! Peter 1-7; Det er på den måde troen prøves – som guld der renses ved at blive smeltet i ilden. Men den tro der har bestået prøven er meget mere værd for Gud end et stykke forgængeligt guld og vil resultere i pris og ære og herlighed den dag, Jesus Kristus kommer igen.
Kapitel 6: Lovens største bud
Vers 4: Israels folk hør efter, Herren er hvor Gud, i skal elske Herren jeres Gud fra hele hjertet og hele jeres sjæl og hele jeres sind. De love jeg i dag giver jer, skal i holde for øje – så i lærer jeres børn dem og taler om dem, hvor som helst og når som helst – ude og hjemme, når i går i seng og når i står op. Skriv dem på jeres hænder og pande – på jeres dørstolper og døre.
Vers 24: slutter med, Det er Herren som har givet os disse love, for at vi ved ærefrygt kan vise ham lydighed, så Han kan bevare os, sådan som han har gjort indtil denne dag. Så længe vi adlyder Herren vores Guds love, vil det gå os godt.
Her ser man at det er vigtigt at presse på i troen – og ikke blive eftergivende og doven.
De love som blev givet i det gamle testamente er også gyldige i dag på en anden måde, prisen for overtrædelser er betalt – og Gud viser os barmhjertighed.
Kapitel 7: Advarsler imod at dyrke afguder.
Man tror ikke fuldt ud på Kristus, hvis man gør det, og før eller senere bliver man prøvet i troen.
Kapitel 8: Advarsel imod at glemme Herren, når det går en godt. Begynder man at gør det, lever man ikke mere i Guds fuldkomne perfekte vilje. Man er på vej nedad trappen hvad troen angår.
Kapitel 12: Tilbedelse og offergaver.
Vores lovprisning er offergave til Herrens velbehag. Vi skal aldrig glemme til enhver tid at give Gud al ære.
Kapitel 13: Advarsler mod fristelser.
Vi har fået det skrevne ord – så vi kan forstå og vide sandheden i alting.
Kapitel 14: Det vi spiser det vi gør og det vi har.
Apostlenes gerninger kapitel 10 – 11. Gud åbenbarer til Peter, at alting kan spises.
Der er regler om den tiende. Dermed ærer man Gud med det man har – det gælder også for i dag. Den som giver fra hjertet bliver på samme måde velsignet.
Kapitel 15: Regler for sabbat – året.
Det går her hovedsagelig om at inddele livet rigtig til at arbejde – hvile og fritid. Der er regler om at understøtte de fattige – efterlade lån i sabbat året – som Gud lønner med personlig velsignelse – det gør han også i dag- min mand og jeg kan også vidne derom.
I Esaja 40-31 viser at de der sætter deres lid til Herren, skal gå frem med fornyet styrke, de skal svæve som ørnen på sine vinger, de skal løbe uden at blive trætte og vandre uden at blive udkørte.
Kapitel 17: Den dømmende magt var dengang: dommere- levitiske præster- og overdommer ved helligdomme.
Åbenbaringen 1-6: Vi er alle kaldt til at være konger og præster i det evige rige.
Højst sandsynlig har der aldrig været før, eller bliver igen, for altid og evig, mennesker med et frit valg, skabt i Guds billede, til at regere med den Almægtige.
Skulle man ikke overveje dette kald alvorligt – evig er for altid. ?
Vers 17: Advarelse til konge Salomon. Den rigeste og mægtigste mand som nogensinde levede på denne jord op til i dag. Dengang blev sølv brugt til at lave veje med.
Kongen måtte ikke tage sig mange koner eller samle sig materielle rigdomme, for det kunne let føre til, at hans hjerte vender sig fra Herren.
Det var akkurat det der skete med Salomo.
Kapitel 18: Taler om at holde sig til budene. Herren lover dem en profet som talerør, hvis hans profeti ikke går i opfyldelse er han ikke sendt af Gud.
Israel fik sener hen mange vigtige profeter, de er beskrevet i biblen.
Kapitel 19 – 26: Forskellige bude og love.
Kapitel 27 og 28: forbandelse og velsignelse.
Det gælder også i dag – den som velsigner Israel bliver også velsignet, og den som forbander Israel bliver forbandet.
Den ånd er stadigvæk aktiv overalt i verden i dag.
Kapitel 34: Mose dør, efter han har skrevet en sang, som bliver oplæst for folket, han velsigner dem sammen med Joshua. Derefter får han besked på at dø på Nebos bjerg over for Jeriko.
Mose var 120 år gammel da han døde. Han bevarede sin livskraft og sit gode syn til det sidste.