Tredje Mose bog.
Der er betydningsfylde vigtige sandheder i 3 Mose bogen, som symboliserer Jesus korsfæstelse og dermed forklaringen på hvorfor vi fejrer påske.
Budene var givet til Moses på Sinaj bjerg, sådan at han kunne give dem videre til folket. Gud tegnede hermed et mønster, som hans Søn senere skulle komme og fuldfylde. Hvis vi ikke havde fået det mønster, havde vi måske ikke forstået fuldtud, hvorfor Jesus måtte komme. Gud forklarer med de mange bud også, at han laver en bro imellem død og evigt liv, og at han selv er den bro.
Johannes Evangeliet gør det klart, at Jesus i virkeligheden er Gud selv.
Hver ofring og hvert bud symboliserer vigtige handlinger i mellem Jesus Kristus og os. Hoved temaet er: Gud er hellig, og vi skal også være hellige.
Gud træffes i det Helligste, disse forskellige bud og handlinger viser vejen dertil.
Alteret repræsentere Jesus Kristus.
I de første 17 kapitler af 3 Mose bliver forskellige ofre beskrevet, som skulle følges til punkt og prikke.
Kornofferet: skulle være uden gær, krydres med salt og bages med olie, som påmindelse af Guds pagt med folket.
Brændeofferet: når et dyr blev ofret, skulle det være et 1 års mandligt dyr uden fejl. Vedkommende lage hånd på hovedet og slår det ihjel, fordi dyret har stedfortrædende betydning for vedkommende. Derefter blev blodet stænket rundt om alteret ved indgangen til tabernaklet. Det hentyder til korsfæstelsen.
Dyrets hud tilfaldt præsten, og hentyder til den kommende tid når vores legeme også bliver udødeligt gjort, ved Jesus anden komme.
Alterilden måtte under ingen omstændigheder gå ud, på brændoffer alteret.
Fredsofret: samme regler gælder som til brændeofret. Herren har aksepteret vedkommende og har fred med ham.
Herren modtog duften af de første 3 ofre med velbehag og godkendte det.
Syndofre: bestående af korn må ikke blandes med olie eller krydderier.
Det symbolisere Herrens indstilling til synd, vedkommende får tilgivelse, men Herren har ikke velbehag i duften.
Syndofre: kan også bestå af dyr eller duer, i disse tilfælde skal det være et female dyr. Få ting som nyrer og fedt fra indvolde brændes på alteret.
Huden, kødet, hovedet, benene, indvoldene og tarmene, skal brændes udenfor lejren. Det symbolisere synd som bliver til intet gjort.
Skyldofre: er altid en første klasses vædder, der værdisættes af præsten efter grovheden af skylden. Hvis penge er involveret er der også regler om det.
Takofre: sammen med ofret bringes kager blandet med olie samt et brød bagt med gær. Man ser Gud modtager tak fra mennesker, det symbolisere brødet med gær i.
Fælles for alle ofre, de skal brændes og spises efter nøjagtige bud samme dag af præsterne.
Løfteofre: her må der gerne levnes noget til næste dag, men ikke en 3 dag.
Man ser Gud giver en hvis tid til vedkommende.
Blod må ikke spises. Dette bud gælder også i det nye testamente. Gud siger livet er i blodet, derfor skal i ikke spise det.
Apostlenes gerninger 15-20.
Der er videnskabelige beviser på at visse bestanddele i blodet ikke dør, selv om et menneske dør. Gud har altid ret.
Vi kan kun få del i Guds Hellige Ånd når vores sjæl og ånd er kommet under Jesus blod. Hvis vi fuld bevist synder trods alt, må vi regne med at vi ikke kan forlade os på os selv, man kan bedrage sig selv.
Romerbrevet 12 vers 1-2. bring til Guds velbehag jeres legeme som et levende helligt offer.
Det er muligt igennem Jesus Kristus.
I dag tager vi nadveren som et minde om det der blev fuldbragt på krydset, og vi behøver ikke at agte på budene.
Se Kolosserbrevet kapittel 2 vers 16-17.
Præstekaldet.
Kapitel 14: viser regler for renselse efter spedalskhed.
2 levende unge duer bringes til præsten, Den ene aflives over et lerfad med rindende vand, den anden dyppes i blodet sammen med cedertræet, den purpurrøde snor og isopgrenen og bliver derefter sat fri.
Præsten stænker 7 gange blod på den person som er blevet ren.
Her ser man mange symbolske tegn.
De 2 duer = Kristus korsfæstelse og opstandelse.
Rindende vand = fornyelse
Ceder træet = Korsfæstelsen
Purpurrødt = lidelse
Isopgrenen = tro
Kapitel 8 vers 10. Blodet og olien – renselse og åndens udgydelse.
På den 8 dag slagtes 2 lam, et som skyld og det andet som brændoffer.
Tallet 8 står for opstandelse, for eksempel Noah og 8 sjæle blev reddet.
Derefter smurte præsten noget af blodet på vedkommendes højre øreflip, tommeltot og stortå.
Efter dette tog præsten noget af olivenolien i venstre håndflade, stænkede det 7 gange foran Herrens alter, og smurte noget af olien på vedkommendes øreflip, tommeltot og tå.
Alt dette symbolisere Guds forberedelse til det ægte offer som fik stor betydning for fremtiden, og nutidens kristne som har det Nye Testamente
Blodet: symbolisere det vi hører det vi gør og vores gang ( øre tommeltot og tå )
Olien: symbolisere på samme måde åndens udgydelse over vores liv.
Kapitel 11: viser regler for rene og urene dyr som måtte eller ikke spises.
Efter Jesus opstandelse ændrede Gud dette:
Apostlenes Gerninger: 10-13.
Her befaler Gud Peter i en vision til at spise al slags kød.
Der er videnskabelige beviser på at det er sundere at ernære sig efter budene,
men det bliver ikke mere regnet som synd. Gud har altid ret.
Kapitel 21: Beskriver regler for præsterne og de er afskrækkende strenge, fordi korsfæstelsen endnu ikke havde fundet sted.
En ting er sikkert rigtig også for i dag: Præster skal være et forbillede til menigheden på, hvordan et kristent liv leves.
I mange af de bud Gud overgav Mose sluttede han med at sige:
Den som ikke overholder dette bud skal død.
Man skal holde sig for øje at Jesus døde for alle overtrædelser af regler og bude, og at de derfor ikke mere er gyldige.
Galaterbrevet kapitel 3 vers 5: Fik i Helligånden ved tro eller ved at overholde de jødiske love.
Galater brevet kapitel 3 – vers 13: Jesus har købt os fri fra lovens forbandelse.
Galaterbrevet kapitel 5 vers 1: Kristus har sat os fri til at leve i frihed. Lad jer derfor ikke binde af de jødiske loves slavelænker.
Rømerbrevet kapitel 7 vers 6: Men nu er vi løst fra loven, vi døde med Kristus og slap fri af dens fangenskab. Vi træder ikke længer på den gamle måde under en lovbog, men er sat fri til at tjene på en ny måde I Åndens tjeneste.
Kolosser 2-16. Derfor skal i ikke tage det så tungt, hvis nogen kritiserer jer for, hvad i spiser eller drikker, eller når i angribes for ikke at overholde de jødiske fester eller højtider, nymånedage eller sabbater.
17: alt dette er kun en skygge af det, der skal komme, i virkligheden har vi Kristus.
Johannes Evangeliet 15-1.
Jeg er det sande vintræ min Far er vingårdsmanden.
Kapitel 23 De årlige fester:
Påsken og dens betydning er omtalt flere gange. Jesus korsfæstelse
Vers 6: De usyrede brøds fest.
Vers 9- 14. Afgrødeofferets fest:
Det første af deres afgrøde som skal svinges frem og tilbage for Herren
Et års lam uden defekt plus 7 kilo mel rørt op i olivenolie og en liter vin.
Det hele skal ofres som et brændoffer til Herren.
Først efter denne højtidelighed måtte de selv spise af høsten.
Her ser man påskens tegn:
Jesus det perfekte offerlam og nadveren, brød og vin.
1 Korinter 15 vers 20. Kristus den første til at opstå fra de døde.
Pinsen : Afgrøden er kommet ind:
Her svinges høsten også foran Herren sammen med forskellige offergaver til præsterne.
Jesus Kristus er gået ind i det helligste for os, Han er Guds høst for os.
Apostlenes Gerninger 2-16:
Udgydelse af Helligånden er et resultat af Jesus opstandelse og Himmelfart.
Vi er blevet forenet med Ham og får del i den samme Ånd som kommer fra Gud hvor Fader, den Hellige Ånd.
Vers 17: I de sidste dage siger Herren vil jeg udgyde af min Ånd over al menneskeheden.
1 Korinter 12: Helligåndens særlige gaver:
Visdom og indsigt
Tro til at helbrede og virke under.
Profetiske nådegaver med udlægning
Tungetale med udlægning.
Ved siden af disse er der mange andre. Vores naturlige talenter bliver under Helligåndens ledelse åndelige gaver. Fælles for alle, de udfolder sig igennem Guds kærlighed og barmhjertighed.
Med denne Ånd virker vi her på jorden indtil Kristus kommer igen.
Vers 24: Nytårsfesten som indledes med trompetfanfare
Vers 26: Forsoningsdagen
Vers 33: Løvhyttefesten.
I alt er der 7 årlige fester. De sidste 3 fester er specielle fester alene for Israel. Med nytårsfesten kaldes folket sammen, derefter bliver de forsonet med deres frelser, og forsoningen fejres.
I Israel har de fleste endnu ikke forstået at deres frelser er kommet, de venter stadigvæk på ham, når han kommer anden gang i skyerne vil de genkende ham og forenes med ham.