Skabelsen
Biblen besår af alverdens ting,
f.eks. hvordan du og jeg blev til,
ligeledes hvordan denne jord blev organiseret,
i begyndelsen var den øde tom og ler,
skete det i syv dage eller år,
Vorherre alting ved og forstår.
1 Mose. Kapitlerne 1 – 5. Der eksisterer ikke nogen anden bedre defineret forklaring på begyndelsen end biblen.
Der er ikke noget som kan komme af ingenting, altså må der have været en begyndelse.
Denne begyndelse hedder Gud, det er umuligt at bevise at Han ikke eksistere.
Da Gud planede menneskeslægten eksisterede jorden allerede, den var dækket med vand, og alt var en kaotisk masse.
Gud satte alting i orden med sit Ord. Han befalede og lavede love, hvorefter alting skulle forsætte. Når Gud sagde et ord, blev det sådan. Senere gav Han sig selv som Ordet, der blev levende iblandt os og betalte for al den kaos og synd, menneskeslægten nåede at få gjort og stadigvæk gør.
Kronen på værket, efter alting var skabt, var Adam. Gud formede ham efter sit eget image og blæste liv i ham og gav ham Eva som medhjælper i haven Eden.
Menneskeslægten var nu blevet udødelig, fordi Gud gav en del af sig selv, vi blev ånd sjæl og legeme. Gud formede alle slags dyr og fugle, og lod Adam give dem navn. Man må antage, at Adam på det tidspunkt havde en stor viden, eftersom han var skabt i Guds billede. Gud delte sin viden med ham, for Adam gav navn til alle dyr og fugle, før Han skabte Eva.
To af de mange træer i haven Eden blev nævnt: Evigt liv og død. Dermed havde mennesket fået bud om at respektere og følge Gud til evig tid.
At det ikke er sådan, ved vi. Slangen forførte Eva, og Adam lod sig overtale, selv om Gud havde forbudt Adam og ikke Eva til at vælge at vide besked på godt og ondt. Man må antage at dyr kunne kommunikere på det tidspunkt, og at de vil gøre det igen i det evige rige, når skabelsen igen er blevet restaureret, så og sige.
Som følge af at Adam og Eva syndede, blev tre store synder født, som stadigvæk eksisterer i dag.
At begære det man ser og det man ønsker og stoltheden, det man er. 1 Johannes kapitel 2, 16
Synd kan influere og forføre, det gør den også i dag, til og med børn er født med den, og må lære at omgås den. Der er næppe et menneske som kan sige sig fri af dårlige tanker.
Adam og Eva havde derefter ikke mere den samme kommunikation som før med Gud. De havde stadigvæk en ånd men adskilt fra Gud, og med den udsigt at dø senere hen, når deres legeme ikke mere kunne eksistere. At dø uden Gud betyder evig pine, fordi vores ånd er udødelig.
Gud trak sig tilbage fra Adam og Eva, som måtte forlade Eden, ellers ville de have adgang til træet med frugten til evigt liv.
Eftersom Gud skabte alting fra begyndelsen og sagde: det er godt, var frelses planen også i Guds tanker, fra begyndelsen. Han valgte et menneske et folk et sted til at sætte tilgivelsen i kraft til rette tid og sted.
I haven af Eden spadserede Gud,
Han gav kun et advarende bud,
spis ikke af træet af godt og ondt,
det tjener jer ikke og er ikke sundt.
Slangen Lucifer sig gemte bag træet,
af højmod han faldt nu med synd belavet,
han selv ville være ligesom Gud,
han derfor faldt og blev smidt ud,
af engle ham fulgte en tredje del,
som Vorherre ikke tjene vil.
nu må Adam og Eva også gå
de smagte på frugten og ondt de så
Snart er adskillelsens tid til ende,
i tusind år riget alt til godt sig vil vende.
Hvor frelser selv vil regere med stærk hånd,
vi vil alle have den rigtige rette ånd.
Vi vil leve og tjene hinanden tusind år,
før ind i evighedens rige vi går.
Alt dette er skrevet ned – Vorherre vil vi ved besked.
Den første død.
Højt advarede Gud Kain,
før han begav sig på vejen,
men Kain slog Abel for Gud øjne,
og kom ikke uden om sine løgne.
Lad os derfor lære af dette,
og al misundelse slette.
Det begyndte med Lucifer,
banede sig hele vejen ned.
Utrolig mange generationer,
løgnede han med illusioner,
Han ville være ligesom Gud,
Og syndede imod det største bud .