Hvorfor kommer der dårlige tider


Habakkuk.

 

Sandheden sætter os fri,

den renser sjælen og står os bi.

Den støtter os igennem livet,

så vi ikke behøver at svaje som sivet.

Kan man argumentere om sande ord,

som virker når man på dem tror.

 

Habakkuk boede i Judah i slutningen af konge Josvas regeringstid, 640 – 598 f. kr.

Habakkuk og Jeremiah har højst sandsynligt oplevet at se babylonierne angreb på Jerusalem i året 597 f. kr. og Ninevehs fald. Det Babylonske rige var ved at stige på det tidspunkt.

 

I det gamle Testamente talte Gud direkte til en bestemt person, som man ser i Mose bøgerne. Senere modtog profeterne åbenbaringer igennem visioner, drømme og overnaturlige oplevelser. 

Kom det til at ske, som profeten havde sagt, så var han en ægte profet. 

 

Bogen Habakkuk er vel skrevet med dybe følelser. Den indeholder en dialog imellem Gud og profeten og har intet budskab til folket.

Det er ved tro på Gud, at omstændighederne ændrer sig.

Habakkuks bøn blev en offentlig bekendtgørelse, for de mennesker imellem folket som prøvede at forstå Guds plan.

 

De samme spørgsmål kan man stille i dag efter mere end 2000 år. Hvorfor tillader Gud, at det onde trives, i hvert fald for en tid, uden tilsyneladende at tage hensyn til dem som lider derunder.

Kun Gud har svaret på disse vanskelige spørgsmål. Livet er en engangsting. Vi er født med en fri vilje til at vælge at være lydig imod Gud og at rebellerer. 

Vi ville alle gå tabt, havde korsfæstningen af vores synder ikke fundet sted. Gud har en plan for alle nationer i verden fra begyndelsen til tidernes ende. 

Gud er fortid nutid og fremtid, mens vi kun har den tid vi lever i. Derfor er det åndelige nærmere virkeligheded end det jordiske, realistisk set.

Det åndelige bliver også jordisk den dag Jesus vender tilbage for at overtage sit jordiske kongedømme.

Rømer-brevet kapitel 8 vers 28: Vi ved, at alting virker til gode for dem som elsker Gud og som er kaldet efter hans beslutning.

 

Kapitel 1 vers 1 – 4: Hvor længe Herre skal jeg råbe om hjælp. Habakkuk nævner her undertrykkelse og vold, i dag ville man sige korruption. Han opfordrer, så og sige Gud til at gøre noget ved situationen i landet, og slutter med at sige: Derfor er retfærdighed gået tabt.

Vers: 5 -6: Gud svarer på en måde der forvirrer Habakkuk endnu mere. Han siger: Se jer om blandt folkeslagene, i skal blive stumme og undre jer, for jeg udfører en gerning i jeres dage, som i ikke vil tro, når den bliver fortalt. 

Op til vers 11: Beskrivelsen af et frygteligt folk som gør de forfærdeligste ting. 

 

Kaldæerne er babylonierne, de indtog Jerusalem for 70 år som forklaret i Daniels bog. 

  

 Fra dette tidpunkt i Israels historie, begynder Gud at bekendtgøre sin plan for verdens nationer igennem profeterne helt op til Kristus anden komme.

En plan muligvis for stor for Habakkuk at forstå på dette tidspunkt i historien.

 

Bogen Habakkuk viser os, hvor lidt vi i grunden forstår af Guds plan for nationerne. Det er en plan, som på ingen måde modsiger det der blev profeteret af andre profeter igennem tiderne.

 

Vers 12: Habakkuk svarer Gud ved at sige: Herre du har været til fra ældgammel tid. Du er hellig, men lad os ikke dø.

Du udpeger at dømme og rette.

Habakkuk forstår nu, at dette frygtelige folk er indsat til at dømme dem for deres korrupte gerninger.

 

Igennem tiderne har Gud brugt en nation til at dømme en anden nation med. Alt eftersom hvor retfærdig den anden nation forholdt sig over for den første, blev de igen dømt.

Hvorfor er det sådan? Det er bedre at blive dømt på denne jord, hvor onde gerninger og skyld kan blive forsonet, end at slæbe det med ind i evigheden for al tid og evig, uden en chance for tilgivelse.

 

Vers 14: Habakkuk siger: Du gør med mennesker som med havets fisk. Han er nu klar over, at Gud har overgivet dem i fjendens vold.

 

Kapitel 2 vers 1: Habakkuk siger: Jeg vil stå vagt for at se hvad han vil tale til mig.

 

Man skulle altid prøve at lytte til hvad Gud siger.

I Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 17: Siger Peter:

Det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min ånd, jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme.

 

Vers 2: Herren svarede mig: Skriv synet på tavler, så det er let at læse. For synet eller visionen gælder for den fastsatte tid. Det vidner om tidernes ende, og det bedrager ikke. Hvis det trækker ud så vent, for det kommer, det udebliver ikke.

 

Har man fået noget åbenbaret af Gud, er det altid en god ide at skrive det ned, fordi vi giver Gud en chance til at åbenbarer noget som vil ske i fremtiden. Derved kan vi bedre forstå og være forberedt. Vi kan rolig afvente situationen, fordi Gud er i kontrol af begivenhederne.

 

Rømer brevet kapitel 8 vers 28: Vi ved, at alting virker til gode for dem som elsker Gud og som efter hans beslutning er kaldet. 

Profeten Jeremiah profeterede om deres eksil i det babyloniske rige og opfordrede folket til at gøre det bedste ud af livet der. Gud lovede at være med dem i det fremmede, indtil han kaldte dem tilbage til det lovede land. 

 

Det gode ved det var, at da de kom tilbage, tilbad de ikke mere deres afguder, de blev jødisk ortodokse.

Afguder fjerner os fra Gud.

Da Ezra begyndte at opbygge templet skete der noget med folket, da de begyndte at søge Gud for deres land.

 

Galater-brevet kapitel 4 vers 4: Da tidernes fylde var kommet, sendte Gud fort sin søn født af en jomfru under loven.

Der måtte være et rigtigt tidspunkt for Jesus til at blive født under loven som menneskesønnen. Ligeledes vil der være et rigtigt tidspunkt for hans anden komme som konge på jorden.

 

Kapitel 3 forsætter med dom over nationerne.  

Habakkuk oplevede Herrens magt. Han siger i vers 3:

Hans pragt dækker himlen, og jorden er fuld af hans ros. 

Stråler udgår fra hans hånd, der er hans styrke skjult.

Han begynder at tilbede Gud for hans storhed og magt og bliver meget trøstet. 

Vers 13: Du drager ud for at frelse dit folk, for at frelse din salvede. Du knuser taget på den ugudeliges hus, og river grundmuren ned lige til klippen.

 

Konge Nebukadnezar havde en drøm om en stor statue.

Daniel, som var blevet deporteret til Babylon og nu tjente i kongens palads, var den eneste som kunne fortolke drømmen.

 

Statuen havde et hoved af guld – det babyloniske rige.

Bryst og arme af sølv – det persiske rige.

Maven og hofterne af kobber – det græske rige.

Benene af jern – det rømerske rige.

Fødderne en blanding af jern og ler – antikrists rige.

 

Den sidste del fødderne er ved at tage form nu. Ved at følge med i hvad der er blevet profeteret igennem tiderne, kan man begynde at forstå, hvor langt hen i tiden vi befinder os.

 

Uden tvivl havde Habakkuk et glimt af, hvad Gud havde for med nationerne helt hen til Jesus anden komme.

 

Gud er Alfa og Omega – begyndelsen og enden.

Hvis mit folk vil omvende sig – er blevet sagt mange gange i Det Gamle Testamente. Det gælder også for vores tid. 

Hvis vi søger Gud rettidig, så er han der og tilgiver. 

Man må ikke glemme, at vi lever i en tidszone, alting har sin tid. Det kan blive for sent.