Bogen Jeremiah – forklares i kapitlernes rækkefølge.
Bogens indhold handler om folkets til bage fald fra
at leve efter budene i Mose bogen, og deres hang til at følge andre såkaldte guder.
Bogen er også en meget stærk profetisk bog som begynder i året 626 før Kristus.
Jeremiah profeterede i 40 år under 5 konger.
Jeremiah var i sandhed Herrens knægt,
Han forkyndte profetisk, for han hørte korrekt.
Trods mange under fra fortiden her,
forstod folket intet, af det der sker.
Herrens plan for dem var rigtig og god,
men de manglede indsigt og tro.
Herrens plan vil alligevel bestå,
og af omveje vil folket målet nå.
I rækkefølge: Josija, Joahas, Jojakim, Jojakin og Zedekiah.
Jeremiah var en 11 time profet. Han liv var en kamp imellem godt og ondt og præget af mange konflikter. Hans tjeneste bestod i, at advare folket imod de plager og ødelæggelser der ville komme over dem, hvis de ikke omvendte sig og fulgte budene efter Mose bogen.
Af og til brugte Jeremiah symboler til at illustrere Guds vilje for dem. Efter Guds anvisning, blev Jeremiah rådet til ikke at gifte sig, på grund af dommen over Judah, som ville udløse de fleste af den næste generation.
Han havde en trofast ven Baruk som fulgte ham over alt og skrev alle hans ord ned.
Kapitlerne 1 til 39
indeholder advarsler om Jerusalems fald og ødelæggelse.
Kapitel 1 vers 6: Ak Herre jeg er ung og forstår ikke at tale.
Vers 7: Herren – Det skal du ikke sige, over alt hvor jeg sender dig, skal du gå, og alt hvad jeg befaler dig, skal du tale.
Vers 8: Du skal ikke frygte dem, for jeg er med dig og frelser dig.
Vers 10: Jeg giver dig myndighed over folkene og rigerne, til at rykke op med rode og til at rive ned. Til at ødelægge og til at jævne med jorden. Til at bygge op og til at plante.
Vers 19: De vil kæmpe imod dig, men de vil ikke overvinde dig, for jeg er med dig for at frelse dig – erklærer Herren.
Trods mange vanskelige budskaber viser Gud også, at han har et fader hjerte for sine børn for tilgivelse og genoprettelse.
Når Gud pålægger en opgave, vil han også se til, at vi kan udfører den. Der er derfor visdom i at spørge Gud om retning i livet, for Gud har en plan for hvert menneske.
En dyb følelse af noget er opfyldt efter Guds vilje, føles i vores inderste, ved en Gud given opgave.
Gud viser først Jeremiah denne tidsalder ende, ved at afslører det der kommer til at ske som et vidnesbyrd om, at han er den som er i kontrol over nationer og riger.
Vers 13: Gud Spørger: Hvad ser du? Jeremiah: En kogende gryde.
Vers 14: Herren: Fra norden bryder ondskaben ud over alle landets indbyggere.
Vers 15: Jeg kalder alle konge slægter fra norden, de skal komme og rejse hver sin trone ved indgangen til Jerusalems bymur hele vejen rundt og mod alle Judahs byer.
Det er i sandhed sådan. Siden den tid har mange kongeriger og nationer stået ved Jerusalems porte. Når folket var ulydig fik de tilladelse til at ødelægge. Andre gange var det omvendt.
Sådan er det også i dag. Farlige våben er placeret i Syrien rettet mod Israel. Israel har også våben rettet imod deres fjender.
Gud har lovet folket at komme som deres frelser, når de vender tilbage fra alle de lande hvor de blev spredt i verden.
Det begyndte i 1948 da Israel igen blev en nation. Denne til bage vende er stadigvæk i gang. Derfor er tiden inde til Kristus anden komme, og jødernes Messias.
Balford deklaration trådte i kraft allerede godt 20 år før 1948. Havde jøderne studeret deres Thora og gjort sig parat til at udvandre i tide, kunne højst sandsynlig den sidste verdenskrigs mange ofre være blevet undgået.
Man må håbe, de forstår, at når Gud siger, at hver eneste må tilbage, så mener han det, for ellers sender han jæger efter dem, det står skrevet.
Kapitel 2 vers 7: Gud minder folket om deres fortid, hvordan han førte dem igennem ørkenen, og gave dem et frugtbar land.
Vers 11: Skifter et hedningefolk sine guder ud, og de er ikke engang guder? Mit folk har skiftet deres ære ud, med noget der intet gavner.
Gud indgik forskellige pagter med folket. Først med Abraham og senere med Moses og David. For at leve tryk og sikker i landet, var folket forpligtet til at følge budene efter Mose loven. Hvis de glemte det eller ikke fulgte budene, blev de efter mange advarsler fra profeterne, straffet. Deres liv var so og sige ordineret i pagten.
Den første pagt blev givet til Abraham og er forklaret i
1 Mosebog kapitel 17 vers 19 : Isaks fødsel er forudsagt.
Kapitel 5 vers 1: Hvis der er en som udøver retfærdighed der søger sandheden, vil jeg benåde vedkommende.
Gud leder efter retfærdige mennesker, men ikke en findes.
Fra vers 27 til 31 afsløres en synd som får Gud til at dømme.
De tager let på onde handlinger, de fælder ikke retfærdig dom. De fattige og faderløse forsvarer de ikke.
Skulle jeg ikke straffe dem for dette, siger Herren.
Kapitel 7 vers 25: Fra den dag jeres fædre drog ud af Egypten, har jeg sendt jer mine tjener, profeterne, igen og igen, men i hørte ikke på mig.
Vers 34: I Judahs byer og Jerusalems gader gør jeg ende på fryderåb og glædesråb og brudgoms og bruds stemme, for landet skal ligge i ruiner.
Kapitel 9 vers 10: Jeg gøre Jerusalem til en stendynge, en bolig for sjakaler – Judahs byer gør jeg til en ødemark ingen skal bo der.
Vers 24: Der skal komme en dag, hvor jeg straffer de omskårne ( dermed menes folket fra Judah ) i Egypten, Judah, Edom, ammonnitterne og Moab.
Gud siger: Folket i disse lande er uopskårne, men alle israelitterne er uopskåret på hjertet.
Medmindre de omvender sig og vender sig til mig af hele deres hjerte, kan jeg ikke velsigne dem, Herrens ord.
Kapitel 19: Den ødelagte krukke. Jeremiah brød bevidst en krukke af ler itu i potters porten, og brugte handlingen til at forklare folket deres synd og Guds dom, som han havde profeteret. Samtidig betød det også en sidste chance for dem til at Vende tilbage til Gud.
Judahs konger og folket brændte ofre, til og med deres egne børn på deres hustage, til afguder, noget deres fædre aldrig havde gjort, og som Gud aldrig havde sagt, de skulle gøre.
Kapitel 20: Efter at have profeteret dette stærke budskab, blev Jeremiah sat i blokken et døgn i Benjamin porten af opsynsmanden i Herrens tempel, fordi han dermed influerede folket.
Vers 14. Jeremiah beklagede sig til Herren, ligesom Job, da han var langt nede – forbandet være den dag, da min mor fødte mig. Hans klage til Herren er, at hans liv kun består af problemer og sorger.
Kapitel 21: Konge Zedekia sendte Pashhur til Jeremiah, for at han på kongens vegne, skulle udspørge Herren angående, Nebukadnezar, konge til Babylon, som var begyndt at undertrykke Judah.
I vers 8 – giver Jeremiah et ord fra Herren: Se jeg har sat foran dig vejen til liv og død. De der bliver i byen vil dø af sværdet, hungersnød og vilde dyr. De der går over til Kaldæerne i fangeskab redder deres liv.
Trods den strenge dom, havde Gud alligevel en god plan for sit folk, til at hjælpe dem igennem vanskelige tider.
Hans plan var, at få dem til at opgive deres guder, og at lære dem til at være trofaste ved at tjene Nebukadnezar.
Rådfører vores regering sig med Gud i vanskelige tider, eller forlader de sig på dem selv. At forlade sig på sig selv er synd, det er Lucifers synd, han satte sig imod Herren og faldt. Er vi mennesker bedre end folket dengang?
Kapitel 22: Gud ser sin søn Jesus Kristus sidde på Davids trone, trods folkets gentagne synder. Gud erklærer igennem Jeremiahs mund, at han ikke kan velsigne uretfærdighed.
Vers 17: Dine øjne og dit hjerte er kun opsat på din egen uærlig gevinst og udgydelse af uskyldigt blod og at øve undertrykkelse og udpresning.
Kort sagt: De er forført af faldne guder. I det Gamle Testamentes tid, var man ikke opklaret over djævlens indflydelse. Ved at tilbede andre guder, åbnede de døren for ham. Det var forbudt i loven, at have andre guder og at tilbede de døde, dermed gjorde de dem skyldige, og åbnede døren for fjenden.
Det er utroligt den indflydelse djævlen har, når Gud ikke er i kontrol. Det er det største problem i menneskehedens historie, og det vil det være, til Kristus anden komme.
Kapitel 27: Vendepunktet – Gud har givet landene Edom, Moab, Ammon, Tyrus og Sidon i Nebukadnezars hånd. Jeremiah skal sende ord til disse konger og til konge Zedekiah i Jerusalem.
Han demonstrerer budskabet ved at lægge et åg med bånd over nakken.
Vers 11: De nationer som vil bringe deres hals under kongen af Babylon og tjene ham, dem vil jeg lade leve.
Ved at give efter til Herren og vente på ham i et fremmed land, kunne Herren bryde deres stolthed og arrogance og lære dem taknemlighed.
Kapitel 28: Vers 10: Profeten Hananiah tager åget fra Jeremiahs skulder og sagde i nærværelse af folket:
Herren siger: Jeg vil inden to fulde år bryde konge Nebukadnezars åg fra alle nationernes hals.
Da Jeremiah var på vej ud, kom Herrens ord til ham til at vende om og sige følgende til Hananiah:
Vers 15: Hør Hananiah – Herren har ikke sendt dig, og du har fået folket til at stole på en løgn – derfor siger Herren:
Du skal dø før året er omme, for du har prædiket frafald fra Herren.
Vers 17: Så profeten Hananiah døde samme år i den syvende måned, fordi det var Hananiahs ord imod Herren personligt.
Der findes ikke noget som kan sammenlignes med den
Tre-enig Gud, Faderen Sønnen og Hellig Ånden. De er al vidende, har al magt og kan være over alt på samme tid.
De fylder universet og de skabte alt.
Problemet med folket i det Gamle testamente var, at de ikke havde modtaget Hellig Ånden, fordi Jesus havde endnu ikke fuldfyldt tilgivelsen ved sin død på krydset.
Jesus var den første til at vende tilbage til paradis, som det er skrevet, han var den første fødte af mange.
De som døde før den tid har måttet vente i en anden dimension. De gamle konger og profeter havde til tider den Hellig Ånden over dem, når de tjente folket.
Vi har brug for Hellig Ånden i vores liv for at lære at leve efter Guds vilje.
Noget i os søger det evige. Hvis vi ikke opgiver, vil Gud åbenbare sig selv på en eller anden måde uanset omstændighederne.
Hvis vi af fri vilje – Gud tvinger ikke nogen – giver vores liv i Guds hånd, finder en proces med omskæring af hjertet sted.
Vi får en fornyet ånd der forstår Guds ting.
Biblen taler om to slags ånder i denne verden.
1 Korinterbrev kapitel 2 vers 12: Vi har ikke fået verdens ånd, men ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.
Kristus opstandelse er den vigtigste handling på jorden og i universet. Det er grundlaget for frelse til evigheden, for de som døde før korsfæstelsen, såvel som for de der døde efter.
Kapitel 29: Vers 5: Jeremiah sender ord til de landflygtige i Babylon, og opfordrer dem til at bygge huse, plante haver og spise af deres produkter.
Vers 7: Bed for byens velfærd for i dens velfærd, vil i også have velfærd.
Vers 8: De er advaret imod at lytte til spådomme og falske profeter.
Vers 10: Når 70 år er afsluttet i Babylon, vil jeg besøge dig og bringe dig tilbage til Jerusalem og Judah.
Vers 11: Jeg kender de planer, jeg har for dig, siger Herren, planer for velfærd og ikke for ulykke, for at give dig fremtid og håb.
Vers 13: Du vil søge mig og finde mig, når du søger efter mig af hele dit hjerte.
Vers 14: Jeg vil blive fundet af dig, erklærer Herren og genskabe alt, hvad du har tabt.
Jeg vil samle dig fra alle nationer, og fra alle de steder hvor jeg har drevet dig, og jeg vil bringe dig tilbage til stedet, hvor jeg sendte dig i eksil.
Det er vigtige profetiske ord som stadigvæk er relevant i dag. Jøder fra over alt i verden vender tilbage til Israel.
70 år i Babylon står for de år, de ikke over holdt reglerne til Sabbatten. Hvis ikke på en måde så på en anden måde blev de tvunget til at føje dem efter Guds bud.
Vers 18: Guds budskab til dem som ikke gik i eksil i Babylon.
Jeg forfølger jer med sværd, sult og pest.
Vers 19: Fordi de ikke lyttede til mine, ord siger Herren.
Jeremiah var en meget vigtig person for Herren i denne specielle tid. Havde han slået fejl, ville Gud havde kaldt en anden en. Det viser os også, hvor meget Gud må forlade sig på os, for at vise os vejen tilbage til ham.
Mange er de, som beskylder Gud, når ulykker sker.
Det har været klart, helt fra begyndelsen af denne menneske slægt, at vi skal lade os vejlede af Gud, også selv om vi ikke ser ham. Når denne tid er udløbet, gør Gud alting nyt, og han vil have sin bolig imellem os.
Gud viser Jeremiah, hvad fremtiden indeholder for folket, og at han ønsker at være som en far for dem, selv om han irettesætter dem, for at bringe dem tilbage til fællesskab med ham.
Kapitel 30: vers 11: Jeg er med dig for at frelse dig, erklærer
Herren.
Vers 17: Jeg genopretter dig og helbreder dine sår, erklærer Herren, fordi man kalder dig den forstødte fra Herren.
Havde de nationer, hvortil folket blev uddrevet, behandlet dem godt, ville de have undgået at blive dømt bagefter.
Hele vejen igennem biblen er det, det samme princip.
Kapitel 31: Vers 31: Se dagene kommer, erklærer Herren, da jeg vil indgå en ny pagt med Judahs og Israels hus.
Den bliver ikke, som den jeg sluttede med deres fædre, da jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten.
De brød min pagt, skønt jeg var den som førte dem.
Vers 33: Jeg vil lægge mine love i deres indre og skrive den i deres hjerte. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.
Vers 34: De vil alle kende mig fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg vil tilgive deres misgerninger og husker ikke længere på deres synd.
Vers 36: Hvis disse mine bestemmelser kunne brydes, siger Herren, ville Israels ikke længere kunne bestå som mit folk.
Vers 37: Kun hvis himlen deroppe kan måles, og jordens
grundvolde dernede udforskes, ville jeg forkaste hele Israels slægt, for alt det de har gjort siger Herren.
Det er alvorlige ord, som Gud binder sig til. Hvis i kan udforske min skabelse, skal mit folk Israel forgå.
Alt imens Gud handler folket fra Judah og Israel og fokusere fremad til at genoprette dem, husker han på den pagt, han indgik med David.
Kapitel 33: vers 15: I de dage og på det tidspunkt vil en retfærdig spire af Davids slægt vokse op. Han skal øve ret og retfærdighed i landet. I de dage skal Judah frelses, og Jerusalem ligge trygt.
Her tænkes på Jesus Kristus anden komme.
Vers 17: Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på Israels trone.
Vers 18: Og der skal aldrig mangle en Levit præst til at træde frem for mig og bringe ofre afgrøde og slagtofre.
Disse løfter blev opfyldt af Jesus som administrerede et højere og bedre præstedømme.
Hebræer kapitel 5 vers 9 og 10: Da han, Jesus, havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem som adlyder ham og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.
Kapitel 34: Vers 8: Konge Zedekiah havde afgået en aftale med alle i Jerusalem om, at der skulle udråbes en frigivelse af alle hebraiske trælle og trællekvinder.
Vers 11: Senere fortrød stormændene det, tog dem tilbage og tvang dem til at arbejde for dem igen.
Vers 13: Herrens ord: Jeg sluttede en pagt med jeres fædre, da jeg førte dem ud af Egypten af trællehuset. I det 7 år skal en landmand, en hebræer der har solgt sig til dig og har tjent dig i 6 år, frigives. – Se 5 Mosebog kapitel 15.
Vers 17: I frigav jeres trælle, for at tage dem tilbage igen og tvinge dem, til at arbejde for jer.
Jeg vil også udråbe en frigivelse for jer, siger Herren, for sværd pest og sult. Jeg gør jer til en rædsel til alle jordens kongeriger.
Vers 18: Gud har gjort dem opmærksomt på lovens pagt, efter de kom ud af Egypten. Nu erindre han dem om guldkalven på deres ørkenvandring med Moses.
Det var Judahs og Jerusalems stormænd, hofmændene, præsterne og storbønderne der gik frem imellem de to halvdele af kalven. – Se 2 Mose bog – 32 vers 19.
Vers 21: Dem giver jeg i hænderne, på Babylon kongens hær, som nu er under opbrud til jer.
Man mærker Gud ærgrer sig grundigt over folkets ubøjelig holdning. Trællene skulle også have haft en chance til at vælge at følge kongen fra Babylon eller blive i Jerusalem.
Kapitel 38: Vers 3 og videre: Jeremiah profetere igen: Dette siger Herren: Denne by skal overgives i Babylonier konges hær og indtages af den. Da sagde stormændene til kongen: Denne mand skal lide døden, han tager modet fra de krigere der er tilbage i byen.
Vers 5: Konge Zedekiah svarede: Han er i jeres hånd, for han vidste han ikke kunne stille sig op imod dem.
Vers 6: Så tog de Jeremiah og kastede ham i cisternen i vagtgården. Da der ikke var vand i cisternen, sank Jeremiah ned i mudderet.
Vers 7 og videre: En Etiopisk hofmand i paladset hørte, hvad de havde gjort med Jeremiah. Han opsøgte kongen og mindede ham om situationen i byen. En hungersnød havde begyndt, og der var snart ikke mere brød i byen.
Vers 10: Kongen lyttede til hofmanden og befalede ham at tage 30 soldater med sig, og trække Jeremiah op af cisternen, inden han døde.
Senere gave Jeremiah den etiopiske hofmand et ord fra Herren – som lovede at beskytte hans liv, fordi han havde reddet Jeremiah fra døden.
Vers 17: Konge Zedekiah sendte hemmeligt bud efter Jeremiah for at spørge ham ud om Herrens plan for Jerusalem.
Derefter svarede Jeremiah Kongen: Israels Gud siger: Hvis du vil gå ud til officererne til kongen fra Babylon, vil du leve. Jerusalem bliver sparet, og du og din familie bliver sparet.
Hvis du ikke overgiver dig, bliver byen givet i kaldæernes hånd og bliver brændt ned, og du undgår ikke at falde i deres hånd.
Kapitel 39: Konge Zedekiah fulgte ikke Herrens råd. Jerusalem bliver indtaget og brændt ned.
Vers 4: Kongen flygtede med sin hær men blev overtaget af kaldæerne på Jeriko sletten og ført til Babylon, hvor konge Nebukadnezar fældede en frygtelig dom over ham og hans familie.
Vers 9: De overlevende i byen blev ført til Babylon, men de fattigste lod Nebuzaradan, kongens hærfører, blive tilbage i Judah og gav dem vingårde og marker.
Ironisk – mange af dem havde muligvis været slaver for stormændene, og nu overtager de deres land og ejendomme.
Vers 11: Nebukadnezar havde respekt, for den Gud Jeremiah
troede på og gave besked til Nebuzaradan, også livvagt, om ikke at skade ham, men at behandle ham, som han ville. Derfor blev Jeremiah frigivet fra fængselsvagten og bragt til at bo i huset til Gadaliah, guvernør i Judah, efter Jerusalem blev ødelagt i året 586 før Kristus.
Kapitel 40: Vers 3: Det var klart for mange, at Jeremiah var Guds mundstykke.
Livvagten Nebuzaradan sagde til Jeremiah: Herren din Gud har bragt dette over dig, ligesom han lovede, fordi i mennesker syndede imod Herren og ikke hørte på hans stemme.
Vers 6: Jeremiah blev hos Gadaliah, og de øvrige mennesker der var tilbage i landet.
Vers 11: Da jøderne som var i Edom, Moab og Amman og andre steder hørte, at kongen fra Babylon havde efterladt en rest i Judah, og at han havde udnævnt Gadaliah til at være ansvarlig for landet, kom de tilbage til Gadaliah for at samle vin og frugt i store mængder.
Vers 13: Johanan og alle hærførerne ude i landet kom til Gadaliah i Mispa og advarede Gadaliah, imod Ismael fra ammoniternes konge Baalis, som havde fået besked på at dræbe Gadaliah. Gadaliah aflænede advarslen med følgende bemærkning: Det er løgn hvad der siges om Ismael.
Hvad skulle man have gjort i denne situation? I dag tager man advarsler alvorligt og undersøger sagen, for sådanne tilfælde er der mange af i dag i linket til angreb af teorister.
Kapitel 41: Ismael og 10 andre besøger Gadaliah i den 7 måned og bliver inviteret til at spise sammen med ham i Mispa. Under måltidet sprang de op og dræbte alle tilstede værende også Gadaliah, som Babylons konge havde sat over Judah. 10 mænd undslap sværdet ved at tilbyde Ismael korn og honning fra et forråd på marken.
Vers 9: Derefter tog Ismael de øvrige fra Mispa til fange for at bringe dem til Ammon.
Vers 11: Da Johanan og alle hærførerne hørte om alt det onde der var sket i Mispah, tog de deres mænd og drog ud for at dræbe Ismael. Men Ismael med 8 mænd undslap og nåede at flygte tilbage til Ammon.
Vers 16: Efter denne hændelse blev de som var tilovers i Mispah bange for ammoniterne. Johanan og hærførerne førte dem derfor til Gerut Kimham i nærheden af Betlehem, der planede de at flygte til Egypten – det som de var blevet advaret imod ikke at gøre fra Herren.
Man mærke her to forskellige stemmer – hvilke stemme skal de følge – tro på Herren eller lade sig lede af frygt. De står midt imellem og er i vildrede, derfor vælger de det letteste, for derefter at se hvad der sker. I alt dette kaos, følger Jeremiah dem, for vedblivende at råde dem med et ord fra Herren.
Gud holder også sit ord til Jeremiah, ham sker der ingenting.
Kapitel 42: Det blev besluttet at spørge Herren om råd igennem Jeremiah, før de udvandrede.
I vers 6 siger de: Det vil gå os godt, når vi følger rådet.
10 dage senere kom Herrens ord til Jeremiah:
Først tilkalder Jeremiah Johanan alle hærførerne og folket.
Vers 10: Dette siger Herren Israels Gud: Hvis i bliver boende i landet, vil jeg bygge jer op og ikke jævne jer med jorden.
I skal ikke frygte kongen fra Babylon, som i gør nu.
Vers 12: Jeg vil vise jer barmhjertighed, så han forbarmer sig over jer, og lader jer vende tilbage til jeres jord.
Vers 15 og 16: Hvis i er ulydige og ikke følger mit råd, skal sværdet, frygten og sult nå jer i Egypten.
Vers 18: Advarsel en gang til: Som min harme vælder frem mod Jerusalems indbyggere, sådan skal det vælde frem mod jer. I skal aldrig mere se dette sted.
Jeremiah bønfalder folket om at følge Herrens råd.
Kapitel 43: Så snart Jeremiah havde meddelt folket Guds ord, vendte de sig imod ham med følgende ord.
Vers 3: Det passer ikke hvad du siger, Baruk opfordrer dig til at profetere løgn.
Vers 7: De adlød ikke Herren og gik så langt som til Tahpanthes i norden. Jeremiah fulgte dem hele vejen og forsatte med at vejlede dem med Herrens ord.
Kapitel 44: Vers 7 til 10: Gud spørger folket igennem Jeremiahs mund, hvorfor de vil skade dem selv som et folk mand, kvinde og børn, fordi der vil ikke blive en rest til overs. Han minder dem om budene efter Mose Loven.
På dette tidspunkt havde de højst sandsynligt stadigvæk en chance til at fortryde og vende om.
Gud gave loven til Mose som forklarede den til folket.
Budene handlede ikke kun om deres forhold til Gud, den handlede også om deres praktiske levevis.
Moses havde så og sige til opgave at lære en hel nation, måske en million eller mere, hvordan man skulle leve.
Guds plan var at føre dem ud af slaveriet, som de var et offer af, ind til velstand.
De skulle lære at følge en Gud given autoritet ved at respektere loven. På den måde ville de blive velsignet med den rette mentalitet til at befolke og opbygge et land på rette vis. De ville også være et eksempel til landene omkring dem.
Denne lære fra det Gamle Testamente gælder også for i dag.
Hvis et folk vil vende sig til Gud og omsætte bibelske principper, vil Gud velsigne og beskytte folk og land. Han vil udgyde af den Hellige Ånd og gøre dem til et succesfuldt folk.
Gud giver visdom og forståelse, når han respekteres.
Det er også de to største åndelige gaver.
Menneskehedens faldne natur udtrykkes tydeligt igennem folket fra Israel. Gud har i sin visdom ordineret det således, at vi har et valg. At vende sig til ham eller følge vores faldne natur. Fordi der er et valg, er der også noget i os der søger en hellig Gud. Når folket Israel kom i vanskeligheder, begyndte de at råbe til Gud om hjælp. Når det gik dem godt, faldt de fra igen. Det skete over og over igen.
Hvad tilbeder vi i dag i det 20 århundrede?
Evolution og at vi er efterkommer af aber.
Får Gud den ære han fortjener, eller tager vi den selv?
Mange er de som kalder sig kristne uden at kender Guds ord. Ofte henviser de til såkaldte kristne som har fordrejet evangeliet eller misbrugt det, for derved at kaste tvivl på sandheden.
Kapitel 46: Vers 25: I konge Jojakims fjerde år før Zedekiah blev konge, besejrede Nebukadnezzar hæren af Farao Neco til Egypten. Det var derfor let, for Babylons konge Nebukadnezzar at besejre Egypten igen.
Vers 27: Man ser, at de som ikke befandt sig i Egypten, ikke behøvede at være bange. Herren ville bringe dem tilbage igen på det rigtige tidspunkt.
Der måtte komme et vende punkt, som forberedelse til Jesus
fødsel og korsfæstelse.
Senere ville der komme et andet vende tilbage fra mange lande – det skete i 1948 under dramatiske omstændigheder.
Kapitel 47: Vers 4: Profeti imod Filistrene.
Herren vil til intet gøre dem og landet i de sidste tider.
Dem som bliver til overs vil blive underlagt Israel.
Et vers i Salmernes bog bekræfter det.
Kapitel 48: Profeti imod Moab.
Vers 7: Moab bliver dømt, fordi hun satte sin lid til egen performance rigdom og skatte.
Vers 11: Hun blev ikke hældt om fra kar til kar.
Moab var kendt for at havde mange vinbjerge. Hun skal også skamme sig over Kemos – en af de guder de tilbad.
Vers 42: De bliver udryddet som et folk på grund af deres hovmod.
Vers 47: I de sidste dage, det er før Kristi anden komme, vil Herren vende Moabs skæbne.
Kapitel 49: Profeti imod Ammon: Vers 3 til 6:
Milcon – den gud de tilbad går i landflygtighed sammen med præster og stormænd. Folket har bjerge og dale som de er stolte af – Jeg bringer rædsel over jer, siger Hærskarens Herre. I skal fordrives, og ingen skal samle de flygtende.
Nebukadnezzar erobrede Ammon i sit 23 regeringsår og ødelagde næsten alting
Herren lover også at vende ammonitternes skæbne på et senere tidspunkt.
Det der bliver dømt, er folkenes tillbage fald til falske guder, stolthed – hang til rigdomme og sensuelle lyster uden grænse, det er synder, Gud ikke vil velsigne.
Når tiden er moden, efter mange advarsler, kommer de for dom stolen.
Det er bedre at blive dømt på denne jord end i evigheden.
Lucifer og de faldne engle er dømt for al evighed, fordi de kendte og så Gud ansigt til ansigt.
Kapitel 49: Vers 10: Profeti imod Edom.
Abraham og Sarahs havde to sønner Ismael og Isak som blev til Jakob. Edomitterne er efterkommer af Ismael.
Vers 14 og videre – Jeremiah profeterede en hård dom over Elam, der er ingen profeti om genoprettelse.
Den berømte borg Petra i Jordan stammer højst sandsynligt fra edomitterne. Man ser, de havde bjergland som de var stolte af. De bliver dømt som Sodoma og Gomorra.
Moab, Ammon og Edom er i dags Jordan.
Vers 23: Profeti imod Damaskus:
Profetier om Damaskus før Jesus første såvel som anden komme er ikke god. Damaskus har heller ikke et løfte om restaurering i de sidste dage.
Jesaja kapitel 17 – beskriver Damaskus fuldstændige fald.
Vers 1: Damaskus vil blive fjernet som en by og vil blive en falden ruin.
Vers 10: Du har glemt din frelses Gud og husker ikke din tilflugts klippe. Der boede jøder i Damaskus, også apostle Paulus prædikede der.
Vers 28: Profeti imod Kedar of Hazor rigerne.
Stammer i ørkenen som Nebukadnezzar besejrede og som ikke rejste sig igen.
Profeti imod Elam: Elam er i dags Iran som grænser imod den persiske bugt.
Vers 36: Herrens ord til Jeremiah i begyndelsen af Zedekiahs regerings tid. Jeg vil bringe 4 vinde over Elam og sprede dem så der ikke vil være nogen nationer.
Vers 38: Jeg vil sætte min trone i Elam og besejre deres konger og fyrster derfra.
Vers 39: Det vil ske i de sidste dage, at jeg vil vende Elams skæbne.
Der vil komme en dag hvor Herren selv vil regere over Elam.
Der er mange kristne i Iran i dag, også selv om det ikke er officielt og det til trods for deres islamiske prinser.
Daniels Bog kapitel 2: Nebukadnezzar blev vist i en drøm helt fra starten af, at forskellige kongeriger ville følge hans regerings tid.
Nebukadnezzar ser dem i drømmen en løve som repræsentere Babylon. En bær som repræsentere det persiske rige, og en leopard som er det Græske rige. Det skræmmende dyr repræsenterer rømer riget.
Drømmen blev interpreteret af Daniel som derigennem fik en høj stilling, som tak, fordi han kunne fortælle kongen drømmen og også udlægge den.
Daniels Bog kapitel 4: Nebukadnezzar anerkendte Gud før han døde. Vers 30: I et øjeblik af stolthed mistede han sindet og levede som et dyr i 7 år.
Vers 34: I slutningen af 7 års perioden løftede Nebukadnezzar øjnene mos himlen og priste og ærede den højeste Gud for evigt. Derefter vendte han tilbage til sit kongerige. Daniel må have været ansvarlig for kongeriget i den tid.
Jeremiah chapter 51:Profeti imod Babylon.
Vers 7: Babylon har været et guldbæger, i Herrens Hånd, som har beruset hele jorden. Folkeslagene har drukket af vinen og er blevet beruset.
Vers 8: I et nu er Babylon blevet knust, jamre over hende.
Hent balsam til hendes sår, måske kan de læges.
Vers 11: Kongen af mederne, i dags Iran, har overtaget.
Åbenbaringen kapitel 17: Vers 5: Den store by Babylon bliver dømt. Vers 6: Hun var beruset med de helliges blod og med blodet fra Jesus vidner.
Vers 45: Forlad hende mit folk hver og en af jer, red jer fra Herrens voldsomme vrede.
Det er vanskeligt at forstå, at Gud bruger en nation til at dømme en anden, for derefter at dømme den første nation.
Det skulle få os til at frygte Gud, ved at vide a than har hele verden i sin hånd. Der kommer et tidspunkt hvor al ondskab bliver til intet gjort og et evigt rige stabiliseret.
Vers 28 og videre: Medernes konge overtager.
Vers 47: Babylons afguder og folket bliver straffet.
Vers 60: Jeremiah skrev alt om den ulykke der skulle ramme Babylon ned i en bog.
Vers 61: Jeremiah sagde til Seraiah: Så snart du kommer til Babylon, se til at du læser alle disse ord højt.
Vers 62: Henviser til tidernes ende. Babylon vil blive ødelagt for evigt.
Kapitel 52 – er en gentagelse af dom over Jerusalem Judah og Israel.