Jesus Kristus I det Nye og det Gamle Testamente.
Gud kaldte Jesus fra Egypten.
Hosea 11, 1: Jeg fik Israel kær da han var ung,
fra Egypten kaldte jeg min søn.
Mattheus 2, 14 – 15: Josef stod op mes det endnu var nat, tog barnet og dets mor med sig, og drog til Egypten.
Jesus virker med under og helbredelser.
Esaja 35, 5: Da skal blinde øjne åbnes og døve øre lukkes op.
Da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel.
Esaja 42, 4: Han Jesus bliver ikke svag, han knækkes ikke, til han har ført retten igennem her på jorden.
De fjerne øer venter på hans belæring.
Matthæus 11, 28 – 30: Kom til mig, alle i som er trætte og bærer tunge byrder, jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal i finde hvile for jeres sjæle, for mit åg er stærkt og min byrden let.
Matthæus 11, 4 – 6: Gå og fortæl Johannes, hvad i hører og ser: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene og døve hører og døde står op og evangeliet forkyndes for de fattige.
Salig er den som ikke forarges på mig.
Jesus redder os ind i evigheden.
1 Mose 3, 15: Jeg sætter fjendskab imellem dig og kvinden,
imellem dit afkom og hendes. Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.
Lukas 19, 10: For menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte.
Johannes 12, 47: Den som hører mine ord og holder ved dem, ham dømmer jeg ikke, for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden.
Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel.
Zakaria 9, 9: Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd Jerusalems datter, se din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.
Matthæus 21, 7 – 11. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen og skarerne som gik foran ham og de der fulgte efter råbte: Hosianna Davids søn, velsignet være ham som kommer i Herrens navn Hosianna i det højeste.
Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen og folk spurgte: Hvem er han? Og skarerne svarede: Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæer.
Jesus bliver forrådet.
Zakaria 11, 12: Jeg sagde til dem, hvis i synes, så give mig min løn, og hvis ikke kan i lade være.
De afvejede min løn, 30 sekel sølv.
Matthæus 27, 3 – 8: Da Judas, som forrådte ham, så at han var blevet dømt, angrede han og bragte de 30 sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod, men de svarede: Hvad kommer de os ved, det bliver din sag, så kastede han sølvpengene ind i templet og forlod stedet og gik hen og hængte sig. Ypperste præsterne tog pengene og sagde: Det er ikke lovligt at lægge dem i tempelblokken, da det er blodpenge. Da traf de den beslutning at købe pottemager marken til gravplads for fremmede.
Jesus yngre flygter og lader Jesus i stik.
Esaja 53, 2 – 3: Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand kendt med sygdom, en mand man skjuler ansigtet for, foragtet regnede vi ham ikke for noget.
Matthæus 26, 56: Det er alt sammen sket, for at profeternes skrifters skal opfyldes. Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede.
Jesus forholder sig tavs for retten og tager verdens skyld på sig.
Esaja 53, 4 – 8: Det var vore sygdomme han tog, det var vore lidelser han bar. Vi regnede ham for en der var ramt slået og plaget af Gud. Han blev gennemboret for vores overtrædelser og knust for vores synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred. Ved hans sår, blev vi helbredt. Vi flakkede alle som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod al vor skyld ramme ham. Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund, som et lam der føres til
slagtning, som et får der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.
Matthæus 26, 63: Jesus tav, ypperstepræsten spurgte ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, sig os, er du Kristus Guds søn. Jesus svarede ham, du sagde det selv.
Processen før Jesus blev korsfæstet.
Esaja 50, 6: Jeg lod dem slå min ryg og rive skægget ud af mine kinder. Jeg skjulte ikke mit ansigt for skændsel og for spyt.
Salmernes bog 22, 1- 8 – 9 – 17 – 18 – 18: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig. Alle der ser mig og spotter mig. Han har overgivet sin sag til Herren, lade ham udfri ham. Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står om mig. De har gennemboret mine hænder og fødder, jeg kan tælle alle mine knogler, de ser på mig med skadefryd, de deler mine klæder imellem sig og kaster lod om min klædning.
Salmernes bog 69, 21: Deres hån har knust mit hjerte, det kan ikke læges, jeg håbede på medfølelse, der var ingen som på nogen måde ville trøste mig.
Matthæus 26. 67: De spyttede ham i ansigtet, og slog ham med knytnæver og nogle slog ham med stokke og sagde: Profeter for os Kristus, hvem var det der slog dig.
Matthæus 27, 26 – 35 – 39 – 46 – 48 – 49: Hele folket svarede: Lade hans blod komme over os og vores børn. Da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem. De der gik forbi spottede ham, rystede på hovedet og sagde: Du som bryder templet ned og rejser det igen på 3 dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn og stig ned fra korset. Ved den niende time råbte Jesus med høj røst: Eli Eli lema sabaktani – min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig – straks løb en af dem hen og tog en svamp og dyppede den i eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke, men de andre sagde: Lade os se om Elia kommer og frelser ham, men Jesus råbte igen med høj røst og opgav ånden.
Jesus bliver korsfæstet imellem to kriminelle og lagt i en rig mands grav.
Esaja 53, 9: Han døde imellem forbrydere og blev begravet i en rig mands grav, selv om han ikke havde øvet uret, der fandtes ingen svig i hans mund.
Matthæus 27, 38: Sammen med ham blev to røvere korsfæstet, den ene på hans højre side og den anden på hans venstre side.
57 – 60: Da det var blevet aften kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus. Han gik til Pilatus og bad om at få Jesus legeme og Pilatus befalede, at det skulle udleveres. Så tog Josef, Jesus legeme og svøbte det i et rent lagen og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Han lod vælte en stor sten for indgangen til graven og gik.
Jesus opstår fra de døde, og befrier sjælene af de som døde i håbet om en opstandelse.
Salmernes bog, 16,10: For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, din fromme vil du ikke lade se graven.
Salmernes bog 24, 9 – 10: Løft jeres hoveder, i porte, løft jer, i ældgamle døre, så æren konge kan drage ind. Hvem er han ærens konge? Hærskarens Herre, han er ærens konge.
Matthæus 28, 5 – 7: Men englen sagde til kvinderne: Frygt ikke, jeg ved at i søger efter Jesus den korsfæstede, han er ikke her, han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet
hvor han lå, og skynd jer hen og sige det til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Se han går i forvejen for jer til Galilæa. Der skal i se ham, nu har jeg sagt det.
1 Peter 3, 19: Han blev dræbti kødet og gjort levende i ånden.