1 Mose 3 – 15:Det begyndte efter Adam og Eva syndede. Gud sagde til slangen:
Jeg sætter fjendskab imellem dig og kvinden. Hendes sæd skal knuse dit hoved og du skal bide hende i hælen.
Esajas 42, 5 – 8:Han som skabte himlen og spændte den ud og fik alting til at vokse og som gav åndedræt og livsånd til dem som færdes på den.
Jeg Herren har kaldt dig i retfærdighed og gør dig til en pagt og et lys for folket.
Du skal åbne de blinde øjne, fører fangerne ud af fængslet og dem der sidder i mørket.
Jeg er Jahve, det er mit navn og jeg giver ikke min ære til nogen anden eller min pris til gudebillederne.
Matthæus 2, 14 – 15:Josef stod op, mens det endnu var nat, tog barnet og dets mor med sig og drog til Egypten og der blev han indtil Herodes var død,
for at det skulle opfyldes, som Herren talte til profeten.
Hoseas 11 – 1:Da Israel var ung elskede jeg ham og fra Egypten kaldte jeg min søn.
Landet Israel og Jesus Kristus er Guds vidne om hans eksistens. Det blev muligt fordi Gud selv åbenbarede sig og sin frelse plan til mennesker som troede på ham.
Matthæus 11, 2 – 5:Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: Er du den som kommer, eller skal vi vente på en anden. Jesus svarede dem: Gå hen og fortæl Johannes, hvad i hører og ser. Blinde ser og lamme går, spedalske bliver rene, døve hører og døde opstår og evangeliet forkyndes for fattige, og salig er den som ikke forarges på mig.
Matthæus 18 – 11:For menneskesønnen er kommet for at frelse det tabte.
Johannes 12, 46 – 50:Som lys er jeg kommet ind i verden, for at enhver som tror på mig ikke skal blive i mørket. Dem som hører mine ord og holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke. Jeg er ikke kommet ind i verden for at dømme men for at frelse verden. Den som forkaster mig og ikke tager imod mine ord har mødt sin dommer. Det ord jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag, for jeg har
ikke talt af mig selv, men Faderen, som har sendt mig, har påbudt mig, hvad jeg skal sige og tale. Jeg ved hans ord er evigt liv, så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.
Zakaria 9 – 9:Bryd ud i jubel Zions datter, råb af fryd Jerusalems datter. Se din konge kommer til dig retfærdig og sejrrig sagtmodig ridende på et æsel på en æselhoppers føl.
Johannes 12, 12 – 15:Næste dag hørte den store folkeskarer at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog palmegrene gik ham i møde og råbte: Velsignet være han som kommer i Herrens navn Israels konge.
Jesus satte sig på et ungt æsel som disciplene havde bragt. Dermed gik det i opfyldelse som Zakaria havde profeteret.
Zakaria 11, 11 – 14:Jeg sagde til dem, hvis i synes så giv mig min løn, hvis ikke kan i lade være. De afvejede min løn 30 sekel sølv. Herren sagde til mig: Kast den til støberen den kostelige pris, de har vurderet mig til. Jeg tog de 30 sekel og kastede dem til støberen i Herrens hus.
Matthæus 27, 3- 8:Da Judas som forrådte ham så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de 30 sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod, men de svarede: Hvad kommer det os ved, det bliver din sag. Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.
De, ypperstepræsterne, konferere sammen og købte for pengene pottemarken som gravsted for fremmede.
Matthæus 26 – 57:De som havde pågrebet Jesus førte ham til ypperste præsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var forsamlet.
61:To trådte frem og sagde: Han har sagt, jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det igen på 3 dage.
Matthæus 26 – 64:Ypperstepræsten stod frem og spurgte Jesus: Har du ikke noget at svare på de der vidner imod dig.
63:Jesus tav, så sagde ypperstepræsten til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud sig os, er du Kristus Guds søn.
64:Jesus svarede: Du sagde det selv, men jeg siger jer, herefter skal i se menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.
65:Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: Han har spottet Gud, hvad skal vi nu med vidner, nu har i selv hørt bespottelsen. Hvad mener i ? De svarede: Han er skyldig til døden.
Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæver og nogle slog ham med stokke og sagde: Profeter for os Kristus, hvem var det som slog dig.
Efter pagten og lovene var givet til folket med strenge påbud om at holde dem, var det naturligvis en stor synd at sammenligne sig med Gud selv. Ypperste præsterne som kendte skrifterne, og vidste at Kristus ville komme, overså fuldkommen Jesus virke imellem folket, han var en torn i øjet for dem. Det blev til politik, de var bange for at miste deres magt og kontrol over folket. Det blev en snare for dem og en fordel for resten af verden, for tilgivelsen blev givet til hedningerne, som det var profeteret.
Matthæus 27, 26 – 48:Så løslod de Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.
Soldaterne tog Jesus med ind i borgen og hængte en skarlagenrød soldater kappe om ham, flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd, faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: Hil dig jødekonge.
Johannes evangeliet 18 – 14:Kajfas var den der havde rådgivet jøderne om, at det var hensigtsmæssigt, at en mand døde på folkets vegne.
Matthæus 27- 32:På vejen til korsfæstelsen traf de en mand ved navn Kyrene, ham tvang de til at bære hans kors. Da de kom til Golgata ( som betyder hovedskalsted ) gav de ham vine, som var blandet med malurt at drikke, da han havde smagt på det, nægtede han at drikke det.
Derefter delte de hans klæder imellem sig ved at kaste lod.
Over hans hovedet var der skrevet anklagen imod ham: Jødernes konge.
På hver side af ham var to røvere korsfæstet. De som gik forbi spottede ham og sagde: Du som sagde, du bryder templet ned og rejser det igen på 3 dage hjælp dig selv.
Esajas 50 – 6:Jeg lod dem slå min ryg og rive skæget af mine kinder, jeg skjulte ikke mit ansigt for skændsel og spot.
Esajas 53 – 9:Man gav ham en grav imellem forbrydere men en gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ingen svig i hans mund.
Matthæus 27, 57 – 61:Om aftenen kom en rig mand Josef fra Arimatæa en discipel af Jesus, han gik til Pilatus og bad om at få Jesus legeme. Pilatus befalede, at det skulle udleveres. Han tog Jesus legeme og svøbte det i et lagen og lagde det i en ny grav, som han havde ladet hugge ud af klippen til sig selv. Derefter væltede han en stor sten for graven og gik. Maria Magdalena og Maria sad over for graven og så til.
Matthæus 28, 1 – 7:Efter sabatten, ved daggry, kom Maria Magdalena og Maria for at se til graven. En Herrens engel steg ned fra himlen og væltede stenen fra graven og satte sig på den. Hans var klædt i hvidt og hans fremtræden var som lyset. De som holdt vagt ved graven skælvede af frygt og faldt om.
Englene sagde til kvinderne: Frygt ikke, jeg ved i søger efter Jesus den korsfæstede, han er her ikke, for han er opstået, som han har sagt, kom og se hvor han lå. Skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde og se, han går i forvejen for jer til Galilæa.
Matthæus 28, 16 – 20:Da begav sig de 11 disciple til Galilæa, til det bjerg hvor Jesus havde sat dem stævne. Da de så ham, tilbad de ham. Jesus sagde til dem:
Mig er givet al magt i himlen og på jorden gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet i døber dem i Faderens Sønnens og Helligåndens navn og idet i lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se jeg er med jer alle dage til verdens ende.