Job

English version: www.f-erhard.dk

Job levede højst sandsynligt i Abraham eller Noahs tid, før loven blev givet til Moses. På det tidspunkt blev man stadigvæk flere 100 år gammel, derfor var det også lettere at overføre viden om Gud fra generation til generation. Langsomt, efter Noahs flod, blev over mange generationer menneskets levealder nedsat til 120 år.

 

Kain og Abel ofrede til Gud. Noah ofrede også til Gud, efter han landede på bjerget Ararat. Job ofrede regelmæssigt til Gud og dermed også præst på familiens vegne. Man kendt med ofre til Gud, før loven blev givet til Moses.

 

Job og hans venner diskuterede intensivt om, hvorfor der var sygdom, nød og elendighed i verden. Situationer hvorigennem Job selv blev meget hårdt prøvet.

 

Bogen om Job er biblens største litterære værk om dette emne.

Det er ikke let at retfærdige sig selv over for Gud angående sygdom og nød.

Det måtte Job og hans venner også indse.

 

Prolog.

Kapitel 1 – Job var kendt, vidt og bredt i mellem østen, for at være en retskaffen velhavende og fremfor alt en mand, som frygtede Gud, og kun gjorde det som var rigtigt i Guds øjne.

Han havde 7 sønner og 3 døtre. Når børnene havde festet ofrede han for hvert barn dagen efter festen, for at være sikker på at de var renset af synd

Hans rigdomme bestod af 7000 får – 3000 kameler – 500 par okser – 500 hunæsler samt et stort antal tjenestefolk.

Vers 6 – En dag trådte englene frem for Herren, satan var også imellem dem.

Vers 8 – Herren spurgte satan hvad han lavede.

Hvortil satan svarede, at han vandrede op og ned på jorden.

Derefter spurgte Gud: Har du lagt mærke til Job, der findes ikke hans mage på jorden, en retskaffen og gudsfrugtig mand.

Vers 9 – satan svarede: Har du ikke holdt din hånd over ham, og alt hvad han har, og givet ham succes hele vejen igennem. Prøv at tage hans rigdomme fra ham, så skal du se, hvordan han anklager dig.

Vers 12 – Herren svarer: Du kan gøre ved ham hvad du vil, men rør ikke ved hans helbred.

Man får indtryk af, at Gud og satan indgår et væddemål – og det er det i grunden også rigtigt.  Hvorfor skulle Gud og satan indgå et væddemål. Gud giver i sidste ende alligevel Job dobbelt tilbage af alt, efter han er blevet meget hårdt prøvet.

Et retfærdigt menneske har frihed i moral – tænkemåde og levevis.

Mattæus kapitel 12 vers 36 – Jesus siger: Ud fra jeres egne ord vil i blive frikendt eller dømt på dommedagen.

Gus ske tak og lov at Jesus døde på krydset og tog al verdens uretfærdighed på sig, ellers var der ingen som ville blive reddet.

Gud sagde til satan: Der findes ikke en mand mage til Job.

Gud stod til sit ord og lod satan prøve Job. Ud fra det væddemål består Guds ord angående Job i al evighed.

 

Der findes ikke noget så kostbart som mennesker i Guds åsyn.

Af alt hvad Gud har skabt, er det kun mennesket han ofrede sin eneste søn for.

Mattæus kapitel 5 vers 12 – Jesus siger: Glæd jer, hvis i lider på grund af evangeliet, for stor er jeres løn i himlen.

Jesus led på krydset og apostlene og Paulus led for de kristne. Også de kristne måtte lide for evangeliets skyld, og det er ikke anderledes i dag i visse lande.

Selv i lande hvor man har religions frihed og kan bekende sin kristne tro, skal der mod til at vidne om Kristus. Der er noget specielt angående det navn.

Der er to meget store uudgrundelige mysterier for os mennesker.

 

Guds store kærlighed og dybden af synd i verden.

Lukas kapitel 10 vers 18 – Jesus siger: Jeg så, satan falde ned fra himlen som et lyn. Jeg har givet jer magt over fjendens hær – og han vil ikke kunne skade jer. Men det afgørende er ikke, at onde ånder adlyder jer, nej glæd jer over, at jeres navne er optaget i himlen.

Lucifer kom til at hedde satan, efter han faldt, og det er klart, at han også mistede sin magt. Satan betyder – den som anklager – han anklager os mennesker stadigvæk den dag i dag.  Hvad vi skal passe på er, ikke at give ham lov til at sætte foden ind i vores liv på den ene eller anden måde, fordi så kan han forlange sin pris. Det har han stadigvæk lov til.

Når Jesus kommer anden gang, vil der blive fred på jorden, fordi satan bliver bundet for 1000 år. Derefter skal han sættes fri for en kort periode – alt dette kan der læses om i Åbenbaringen.

 

2 korinter 12 – 2: Der findes 3 dimensjoner eller 3 himler.

Paulus blev taget op til den tredje himmel og blev vist visse ting, som han skulle beholde for sig selv.

Adam arvede jorden, men han tabte den til satan, efter Eva lod sig forføre.

Det eneste Gud forlangte af dem var lydighed og respekt.

 

I den anden himmel, universet, opholder satan og hans medarbejder de faldne  engle sig. De stadigvæk har adgang til jorden, indtil Jesus kommer anden gang for at dømme alle levende og døde.

 

Jesus døde på krydset og opstod fra de døde, fordi han var uden synd.

Synd og død kom ind i verden igennem en person Adam.

Synd og dens indflydelse i vores liv blev annulleret igennem Jesus korsfæstelse og på det tidspunkt blev satan smidt ud af den tredje himmel.

 

Johannes kapitel 12 vers 31 – Jesus siger: Nu er dommes time kommet for denne verden, nu skal verdens fyrste kastes ud

 

Satan har stadigvæk stor indflydelse her på jorden den dag i dag.

Han gør sit bedste til at få os til at tro, at Gud ikke eksisterer og ignorere Jesus død og opstandelse.

Hvis muligt få os til at tro at under ikke sker i dag.

Ligesom Job var prøvet, anklager han også os, og har lov til at prøve os under visse omstændigheder og regler.

 

Efeserbrevet kapitel 6 vers 12 – vi strider ikke mod mennesker men mod magter og myndigheder, mod de onde hersker i den usynlige verden.

 

1 Johannes kapitel 2 vers 16 og 17:  Der er tre store synder for menneskeheden, som satan bruger til at anklage os med.

 

Selvtilfredsstillelse – al verdens lyster og udsvævelser er her indbegrebet.

Sanseligt begær – det man ser og gør alt for at få.

Pral med statussymboler – bedst forstået med hvem er man.

Vers 17 – al verden og al dens begær er på vej mod sin undergang, men den der gør Guds vilje skal aldrig dø.

 

Job kapitel 1 vers 13 – 22. Satan udnyttede den tilladte situation på en og samme dag. Katastrofe efter katastrofe ramte Job – satan gjorde sit bedste til at få Job til at anklage Gud for al sin elendighed.

 

En budskabsbringer kom styrtende og forklarede hastigt, at hans okser var stålet og tjenestefolket dræbt af  sabæerne.

En anden budbringer kom lige efter med det budskab, at alle hans får og hyrder var blevet dræbt af lynet.

En tredje budskabsbringer fulgte efter med det budskab, at alle hans kameler var blevet stjålet og tjenestefolket dræbt.

Mens denne endnu talte kom en fjerde og råbte: Dine børn er alle blevet dræbt – en ørkenvind slog taget ind, da de var til fest hos din ældste søn.

 

Vers 22 – Job anklagede ikke Gud, for det der var sket.

Han var klar over, at alt hvad han ejede var fra Gud – og Gud kunne tage det igen.

 

Dialog.

 

Job kapitel 2 – 11.  Job havde 3 venner, de står for 3 forskellige tros indstillinger til verdens sygdom og nød.

 

Da de hørte, om alle de ulykker der var sket med Job, aftalte de med hinanden at besøge ham. Job sad i aske og skrabede sine bulder med et potteskår. Satan havde også fået lov til at angribe hans helbred.

De havde svært ved at genkende ham, så forandret var han. Uden at sige et ord satte de sig ned ved siden af ham i 7 døgn. Måske de også ventede på, at han skulle bekende sine synder for derefter at dø.

Job måtte jo have syndet – det fremgår tydeligt af deres samtaler.

 

Kapitel 3 vers 25 – siger Job: Det jeg frygtede er blevet en realitet, mine værste forudanelser er gået i opfyldelse.

 

Elifas repræsentere tros indstilling til livets erfaringer.

 

1 Mose 36 vers 11 – Elifas nedstammer fra Esau.

 

Kapitel 4 vers 8 Elifas siger: Viser erfaringer ikke, at det er dem der sår ondskab – som høster problemer og ulykker.

Kapitel 5 vers 3 – de som vender sig bort fra Gud har kun succes på kortere sigt.

Kapitel 5 vers 8 til 21. Her får Job en rigtig moralsk omgang af Elifas som tydeligt viser hvad han tænker om Job.

Elifas slutte med at sige at lyset pustes ud før visdom er vundet.

 

Job svarer i kapitel 6 vers 14.  Af venner venter man loyalitet, også selv om man er forkastet Gud.

Vers 10 – det ville være en trøst og glæde i sorgen at vide, at jeg holdt ud og ikke fornægtede den Helliges ord.

Kapitel 7 vers 5 – min krop er befængt med mider og sårskorper – sårene springer op og materie siver ud.

Vers 11 – derfor kan jeg ikke undertrykke min fortvivlelse, jeg må have frihed til at lufte min bitterhed.

Vers 21 – hvorfor tilgiver du ikke bare min synd, snart skal jeg jo alligevel lægges i graven, og da er jeg ude af verden.

 

Bildad repræsentere indstilling til tradition og er højst sandsynlig en efterkommer af Shua som nedstammer fra Abraham og Ketura.

 

Kapitel 8 vers 8 – tag dog ved lære af historien, set dig ind i den visdom vi har arvet fra forfædrene.

Vers 20 – indser du ikke, at Gud ikke kaster den retfærdige bort, langt mindre giver han den gudløse fremgang.

 

Job giver interessante svar, som viser at han dog har visdom og indsigt.

Kapitel 9 vers 19 – hvem kan tvinge ham den Almægtige Gud, kan jeg indkalde ham til retten, hvem kan få ham til at møde op.

Kapitel 10 vers 3 – Gud hvordan kan du være så grusom, at du forkaster det, du selv har skabt og opmuntre den gudløse til at fremture i sin ondskab.

 

Zofar  repræsentere indstilling til det man antager eller kan tænke sig til, uden at overveje om det er korrekt.

 

Kapitel 11 vers 4 og 5 og 6 – at tænke sig at du hævder i alvor at være uskyldig over for Gud, og mener at alt det du siger er sandt. Om Gud dog bare ville tage til genmæle, og fortælle dig hvad han tænker, så ville han indvi dig i sin visdoms hemmeligheder, og du ville indse at hans planer har en dybere hensigt. Forstår du ikke at Gud straffer dig langt mindre end du fortjener.

 

Situationen skifter til et argument.

 

Job kapitel 13 vers 4 – det er alt sammen løgn, i foregiver at være læger, men i kan ikke helbrede dem som er såret.

Kapitel 17 vers 9 – i den sidste ende er det de oprigtige som vinder slaget, og de gudløse vil tabe, for de retfærdige skal få fremgang når de holder kursen, de rene af hjertet skal vokse i styrke.

 

Job taler profetisk – kapitel 19 vers 23, 24 og 25.

Om nogen ville gemme mine ord og skrive dem op i en bog og mejsle dem i sten, så de bliver husket for evigt.

Jeg ved at min forløser lever, og at han til sidst vil komme til syne på jorden.

 

Zofar irettesætter Job – kapitel 20 vers 27, 28 og 29 – himlen selv vil åbenbare hans synder og jorden vil vidne mod ham. På Guds vrede dag skal hans rigdomme gå op i røg, sådan går det den onde, det er dens skæbne. Gud har givet ham straf for hans synd.

 

Job svarer Zofar – kapitel 21 vers 3 – giv mig endnu lidt taletid, så kan i bagefter håne mig igen.

 

Kapitel 23 op til 28 – Job og Bildad fortsætter med at prøve og forstå Guds hensigt.

 

Kapitel 28 vers 28 – Job kommer til klarhed med sig selv.

Se ærefrygt for Gud – det er vejen til visdom. At forsage det onde det er indsigt.

Salmernes bog kapitel 111 vers 10.

 

Der er situationer i menneskers liv, hvor Gud tillader, at det man ved og tror også opleves og prøves  – Guds ord er Jesus Kristus, det fortæller Johannes Evangeliet os.

 

Resultatet af at fokusere på egne problemer er i det lange løb depressioner.

Derfra kommer man højst til enden af sig selv, for der er ingen løsning i depressioner. Job blev prøvet for omkring et halvt år.

Der er håb og frihed i at fokusere på de positive ting – og større muligheder for at gøre noget ved situationen.

 

Jobs tre venner kom til sidst til en død ende – og holdt derfor op med at diskutere med ham.

Job var stadigvæk overbevist om at være uskyldig i sin svære situation.

 

Kapitel 32 – en anden yngre person Elihu kommer nu på senen.

Vers 14 siger Elihu rent ud – hvis diskussionen havde stået imellem Job og mig, ville jeg ikke have affærdiget ham med den slags banale logik.

Kapitel 33 vers 6 forsætter han med – jeg er selv et skrøbeligt menneske ligesom dig Job, og jeg har heller ikke i sinde at overfuse dig.

 

Elihu sætter sig ind i Jobs situation ved at sammenligne sig selv med ham.

Elihu viser at han kan forstå Job – det er I grunden et billede af Jesus Kristus, som kom ned på jorden for at blive en af os.

I vers 29 siger Elihu – Sådan handler Gud ofte med os mennesker, han henter os tilbage fra døden, så vi atter kan opleve at han er livet og lyset.

Han opfordrer Job til at lytte til ham og afbryde ham, hvis han har spørgsmål.

 

Hvad Elihu i grunden siger er, at der kunne være der var noget som Job nødvendigvis skulle lære om livet.

 

Kapitel 36 vers 15,16 og 17 – han er Gud der udfrier os ved hjælp af lidelser, for det er i lidelsen han får os i tale. Han ønsker at lokke dig ud af dødens gab og føre dig ind i en udstrakt og frugtbar dal, hvor bordet er dækket med udsøgte retter.

Men du er for optaget på at pege fingre på andre.

 

Vers 18 – pas på at din vrede imod dem, ikke forleder dig til at spotte Gud.

Vers 24 – pris ham i stedet for, for hans værk , som mange før dig har gjort.

 

Gud taler til Job igennem stormvinden – Gud forklarer og stiller Job spørgsmål.

 

Kapitel 38 vers 4 – hvor var du dengang jeg lagde jordens grundvold.

Svar mig hvis du ved så god besked. Var det dig som fik ideen.

Var det dig som udmålte jordens dimensjoner – svar mig hvis du kan.

Vers 18 – kan du udregne jordens udstrækning.

Kapitel 40 vers 2 – Job vil du stadigvæk diskutere med den Almægtige, eller giver du op. Du har kritiseret Gud – svar nu på hans udfordrende spørgsmål.

 

Da svarede Job – hvad ved jeg om noget som helst – jeg er kun et nul – jeg lægger hånden over min mund for jeg har allerede sagt for meget.

 

Gud beviser Job hvem han er, og på en måde viser han Job, at han ikke er noget særligt i forhold til Gud selv.

 

Kapitel 42 – Job har hørt fra Gud, og han er nu parat til at lade sig belære.

Vers 3 – du spørger, hvem som er tåbelig nok til at prøve at tilsløre din retfærdighed og visdom. Jeg indrømmer det er jeg. Jeg har udtalt mig om ting, jeg hverken kendte til eller forstod – ting som gik langt over min forstand.

 

Vers 8 – Gud er ikke tilfreds med Jobs 3 venner og pålægger dem at ofre et brandoffer.

Gud siger – da skal min tjener Job gå i forbøn for jer, og jeg vil høre den bøn han beder for jer, så jeg ikke straffer jer med ulykker, for den synd i har begået.

I har fremstillet mig på en falsk måde i modsætning til min tjener Job.

 

Job syndede ikke ved at åbent at bekende sin sørgelige tilstand over for Gud og mennesker. Gud svarede ham til sidst og gav ham dobbelt tilbage af al ting.

Job bestod sin svære prøvelse – Gud er ikke utaknemlig over for dem han prøver.

Der kommer en dag for alle af os, hvor prøvelserne banker på.

 

Epilog.

 

Der er mange grunde til at vi mennesker lider nødig eller unødigt.

 

Dårlig moral kan føre til at man betaler en pris man ellers ikke måtte.

 

Det omvendte af dårlig moral – bange for ikke at slå til over for Gud.

Job var en retskaffen mand som gjorde alting rigtig menneskelig set, men han var altid bange for at nogen i familien skulle synde og ofrede derfor regelmæssigt for at være sikker på, at alting vat i orden.

Det er loven som Mose fik som dømmer os, men Gud vil, at vi lever i frihed og tro med ham. Jesus betalte for lovens synd og satte os derved fri ved tro på ham.

 

Jesus led for verdens synd og Paulus for menighederne.

Vi også kan komme i situationer hvor vi lider på grund af andre mennesker.

Det er måske uretfærdigheder i vores omgivelser eller det land vi lever i.

Der er lande i dag hvor der skal mod til at bekende at man er kristen.

Man lider når man mister et menneske, som man har været nær knyttet til.

 

Sygdomme er et  resultat af mennesker som er sat under dødsdom på grund af den fatale fejl som Adam og Eva gjorde.

 

Efter denne svære prøvelse velsignede Herren Job med dobbelt af alting.

Han ejede nu 14000 får 6000 kameler 1000 par okser og 1000 hunæsler.

Desuden gav Gud ham 7 sønner og 3 døtre mere.

Job levede 140 dertil og oplevede at få børnebørn og oldebørn.

Mit digt

Suffering is a mystery indeed

But compared to hell there is still hope in it

It softens the heart and bind with silver cord

To the days eternal to be with the Lord