Klagesangen.
Jeremiah tilskrives som farfatteren af Klagesangen. Den blev skrevet kort tid efter Jerusalems ødelæggelse. Det er den eneste bog som udelukkende består af klager, andre bøger, som Salmernes bog, har en del af dem.
Bogen er poetisk, hver af de fem klager indeholder 22 vers, med undtagelse af den tredje som indeholder 66 vers. Det afspejler antallet af bogstaver i det hebræiske affabet.
Det indikere også, hvor megen medfølelse Jeremiah havde for denne tids situation. Jeremiah græd over Jerusalem, og viser således også Guds hjerte i denne tids situation. Han forstod klart, at babylonierne blot var de menneskelige agenter for Guds gengældelse, og at det var Gud selv som udførte sin dom over byen og templet.
Kapitel 1 vers 12: Rører det jer ikke, alle i som går forbi. Se jer omkring, om der findes en smerte som den der ramte mig, da Herren kuede mig på sin glødende vredes dag.
Jeremiah følte syndens sorg på vegne af Gud selv. Gud deler sin skabelse, glæde, sorg, katastrofer og velsignelse med os, i håb om, at vi således forstår ham. Vi er udvalgte, efter fri vilje, til at leve og regere med ham i all evighed.
Kapitel 1 vers 8: Jerusalem har syndet, derfor blev hun til afsky. Selv hendes beundrere foragter hende, da de så hende nøgen.
Vers 14: Mine synders åg er bundet, de er flettet sammen i hans hånd. De ligger på min nakke, han har brudt min kraft. Herren har overgivet mig til dem, jeg ikke kan holde stand imod.
Vers 11: Hele hendes folk sukker, mes de søger efter brød. De må betale føden med deres kostbarheder for at holde sig i live. Se Herre, hvordan jeg bliver foragtet.
Vers 18: Herren er retfærdig, for jeg har gjort oprør imod hans befaling. Mine unge kvinder og mænd måtte gå i fangeskab.
Jeremiah føler dybt med folket i deres modgang og er derfor i stand til, på folkets vegne, at stå ind for dem hos Gud.
Hvordan Gud omgås os i dag som tidligere, kan man observere ved at studere det Gamle Testamente. Gud forandrer ikke sin mening, for Gud og hans ord kan ikke adskilles.
Johannes kapitel 1: Jesus blev født som ordet, det levede i blandt os og viste os vejen. Ikke alle som bruger Jesu navn har den samme myndighed, det kommer an på hvor godt man kender ordet og Jesus personligt.
Kapitel 2 vers 1: Fra himlen har han slængt Israels herlighed til jorden. På sin vredes dag huskede han ikke på sin fodskammel.
Vers 9 – 10: Byens porte sank i jorden. Dens konger og stormænd er blandt fremmede folk. Profeterne modtager ingen syner fra Herren. Zions døtre sidder tavse på jorden og kaster støv på hovedet og klæder sig i sæk. Jerusalems jomfruer bøjer hovedet mod jorden.
Vers 14: Profeternes syner om dig var falske og blændværk. De afslørede ikke din skyld, så de kunne vende din skæbne. De udsagn de modtog i syner var falske og vildledende.
Vers 20: Se Herre og mærk dig, mod hvem du gør dette. Skal kvinder æde deres livsfrugt, de børn de selv bragte til verden. Skal præst og profet dræbes i Herrens helligdom.
Bekender man ikke sine synder og vender sig fra dem, kan fædrenes synd gentages op til den 3 og 4 generation. Med andre ord – børn bliver født med fædres synd i deres DNA.
2 Mosebog kapitel 34 vers 7.
Gud gav sin første fødte Jesus Kristus til at bære verdens synder og sætte os fri.
3 Mose kapitel 26: Velsignelse og forbandelse. Folket skulle ofre det første af alt, som tegn på det som senere skulle komme som det perfekte offer – Jesus Kristus.
Hvordan kunne Gud tillade den forfærdelige katastrofe som er beskrevet i klagesangen. At blive dømt på jorden er bedre end at havne i helvede. Gud udvalgte et folk, som begyndte med Abraham, som et grundlag for folket Israel.
Johannes kapitel 1 vers 1: I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Alt blev til ved ham og uden ham blev intet til, som er. I ham var liv og livet var menneskers lys. Lyset skinnede i mørket og mørket greb det ikke.
Når vi vandrer i lyset har vi fællesskab med Gud og med hverandre.
Rømer brevet kapitel 4 vers 3: Abraham troede på Gud og det blev regnet ham til retfærdighed.
Han så frem til den der skulle komme og frelse verden.
Sådan blev man redet i det Gamle Testamente.
I det Nye testamente redes man ved at se tilbage på korsfæstelsen af Jesus Kristus og ved at studere ordet.
Jesus sagde hvis: Hvis du elsker mig holder du mit ord.
Personligt tror jeg, at Jesu blod blev udgydt på pagten og at det stadigvæk er levende i dag, for al verdens synd.
Vi var med på en Israel tur i året 2009, sammen med en præst som kendte Ron Wayet familien. Han fandt alteret med pagten i haven Gethsemane. Et prøve af blodet på alteret blev udført i Jerusalem, med det forbløffende resultat, at det stadigvæk er aktiv og i live.
Denne vigtige historie findes på you- tube i dag. Fundet blev meldt til øvrigheden og man murede det hele til igen, der hvor det blev fundet.
Vi kan kun blive retfærdig ved at modtage Gud retfærdighed.
Det er ikke nok at tro på Gud, vi skal også acceptere ham, det er et valg.
Johannes kapitel 3 vers 5: Medmindre du er født af vand og ånd, kan du ikke komme ind i Guds rige.
Gud deler ikke sin ære med såkaldte andre guder. Han kommer heller ikke for at bo iblandt os, før jorden og menneskeheden er fuldstændig renset for falske guder og urenheder.
Gud er hellig og vi er også kaldt til at være hellige.
2 Korinther brev kapitel 3 vers 15 – 18: Lige til i dag ligger der et slør over deres hjerter, når Moses læses op, men hver gang en vender sig til Herren, tages sløret bort. Herren er ånden og hvor ånden er, er der frihed. Alle vi som, med utilsløret ansigt i et spejl, skuer herrens Herlighed, forvandles efter det billede vi skuer.
Klagesanggen kapitel 3 vers 31 – 32: For Herren forstøder os ikke for evigt, for selv når han kuer, forbarmer han sig i sin store troskab.
Klagesangen kapitel 5 vers 19: Du Herre troner til evig tid.
Din trone står slægt efter slægt.