English version: www.f-erhard.dk
Nehemia – hans arbejde ville i dag være en trofæ værd.
Nehemia var en højtstående embedsmand under Perserkongen Artaxerxes ca 430 år før Kr. Tidspunktet stemmer overens med Ezras andet besøg til Jerusalem. Nehemiah var et eksempel på hvordan et menneskes liv kan forandre tilværelsen for kommende generationer.
Nehemia forstod at kombinere bøn med praktisk arbejde.
Det er værd at betragte hans karakter og metoder, fordi de samme problemer han blev konfronteret med, eksisterer i dag.
Hver gang Gud startede en vækkelse på denne jord, eller gav en ny praktisk gave som for eksempel en opfindelse, forsøgte djævlen at kvæle hvad der er blevet sået eller fundet ud af, resultatet var kritik og angreb.
Derfor er denne udlæggelse fokuseret på udførelse af et projekt og omgang med kritik og forsvar.
Et kald
Forberedelse til kaldet
Undersøgelse af forholdene
Planlægning.
Forskellige metoder af kritik og angreb
Forskellige reaktioner til kritik og forsvar.
Der festes til kronen på værket.
Infiltrationer – vedligeholdelse
Kommentar om Nehemia.
En vækkelse eller opfindelse begynder med en byrde – vision eller begge dele.
Vigtigt er også tidspunktet og forholdene – at være på det rigtige sted til det rigtige tidspunkt. Alt dette er for hånden i bogen om Nehemia.
Kapitel 1 vers 2: Nehemia – hans navn betyder den som trøster – opholder sig i paladset Susan hovedstaden i Persien.
Han får besøg af Hannani – måske lederen for jøderne i Jerusalem – og nogle få andre af de tilbagevendte jøder fra Babylon.
Han spørger dem ud om situationen og får et pessimistisk svar.
Vers 3: Bymuren ligger i ruiner og portene er nedbrændt.
Nehemias kald begynder med en byrden for land og folks velfærd.
Kapitel 1 fra vers 4: Da jeg hørte det satte jeg mig ned og græd. Jeg nægtede at tage føde til mig i flere dage, mens jeg bad til himlens Gud.
Vers 8: Han minder Gud om de løfter han gav Moses om at føre folket tilbage fra verdens fjerneste afkroge. ( I dag er det sket for anden gang. ) og slutter med at bede om gunst når han tjener perserkongen som mundskænk.
Kapitel 2: 4 måneder senere. Nehemia får lejlighed til at fortælle kongen om sin sorg, da denne spørger ham ud om, hvorfor han ser så bedrøvet ud.
Vers 4: Da kongen også spørger ham ud om, hvad han kan gøre for ham, er det rigtige øjeblik kommet. Nehemia har gennemtænkt situationen på forhånd, han tager mod til sig og fortæller kongen hvad han har brug for.
Vers 8: Kongen gav mig hvad jeg havde brug for, fordi Gud var med mig.
Han får bevilliget officerer ryttere til at passe på ham, samt breve til de forskellige guvernører. Videre lover kongen at understøtte arbejdet med hvad der er brug for. Hermed er det officielt at Nehemia er Judas guvernør.
Denne situation kunne let have været blevet en god lejlighed for Nehemia til at forholde sig storsnuet, men han forbliver Gud taknemmelig for resultatet.
Nehemia er nået frem til vest fra Eufratfloden og afleverer brevene til de forskellige guvernører. Før han er nået frem til Jerusalem, mærker han hvem som ikke er så villig stemt og som kunne gøre modstand.
Kapitel 2 vers 10: Horonitten Sanballat – hans navn betyder måneguden giver liv –var guvernør til Samaria, og blev en stærk modstander til Nehemia.
Ammonitten Tobia – hans navn betyder Gud er god – han var også en embedsmand og stod på venskabsfod med præsten Eliships.
De 2 blev fortørnet over at nogen var interesseret i at hjælpe israelerne.
Hermed var bynen sat for en konfrontation. Guvernørerne har højst sandsynligt profeteret fra karavanehandel og var derfor ikke interesseret i restaurering af Jerusalems mur og porte, for det kunne eventuel skade deres indkomme.
Første angreb er skørn og tørn. Man prøver at gøre dem modløs.
Nehemia ved han har Gud på sin side og søger for hvert angreb Gud i bøn.
Først undersøger han situationen ved nattetid sammen med nogle få andre fra byen. Han har allerede mærket, at han skal være meget forsigtig og har derfor heller ikke afsløret sin plan for nogen, før han har undersøgt forholdene.
Kapitel 3: Derefter begynder Nehemia omhyggelig at udføre sin plan til at restaurere muren og portene. Det sker i gruppe-arbejde. Hver familie får tildelt et arbejde, der arbejdes på muren fra tårn til tårn og fra port til port.
Andet angreb – at tale nedsættende om arbejdet
Kapitel 4: Da Sanballat hørte at jøderne kom godt frem med arbejdet, ærgrede han sig grundigt og Tobias understøttede ham med følgende bemærkning.
Vers 3: Lad dem bare bygge så meget de vil, jeg garanterer for at den mur braser sammen bare en ræv går oven på den.
Vers 4: Nehemias bøn da han hørte det: Herre, hør hvordan vi bliver gjort til grin, må deres spot ramme dem selv osv.
Tredje angreb – krigsadvarsler – imellem folket utilfredshed.
Kapitel 4 vers 7: Da araberne hørte at arbejdet gik fremad og at muren og portene blev sat i stand, spidsede situationen sig til, og de lagde planer om at sende en hær imod Jerusalem for at chikanerer arbejdet.
Vers 14: Nehemia tænkte sagen igennem, derefter kaldte han folket og de ledende sammen. Det blev besluttet at halvdelen af folket skulle arbejde på skift og den anden halvdel holde vagt, der blev også holdt vagt om natten. Alle var bevæbnet og klar til angreb så snart man hørte der blev blæst i trompeten, for det var signalet til at forsvarer sig. Med opmuntrende ord fra Nehemia gik folket ind på forslaget. Vers 21: Sådan vogtede vi hinanden
vers 22: Desuden opfordrede jeg alle der boede uden for byen til at flytte ind i
byen og lade deres tjenestefolk deltage i arbejdet.
Kapitel 5: Stigende utilfredshed imellem folket var det næste problem. De velhavende udnyttede de mindre velhavende økonomisk.
Nehemia har muligvis overset det problem fra begyndelsen, nu er han nød til at tage stilling og finde en god løsning.
Vers 6: Der bliver kaldt sammen til et folkemøde. Nehemia er vred og taler folket til rette. Vers 10: Han forlanger at der udleveres penge og korn til de mindre velhavende uden rente indtil muren er færdig. Det de velhavende har taget i pant, skal leveres tilbage, det gik de med til.
Vers 12: I præsternes påhør fik jeg dem til at sværge på, at de ville holde deres løfte.
Verse 14: Nehemiah selv er et herforragende eksempel. I al den tid han var guvernør for Juda forlangte han ikke noget fra folket, ligesom de andre guvernøre havde gjort. Han havde 150 embedsmænd der dagligt spiste ved hans bord, desuden fremmede gæster.
Kapitel 6: Sanballat og Tobija – Nehemias modstandere – er nu klar over, at muren snart er færdig. For sidste gang prøver de en snedig plan. 4 gange sender de bud til Nehemia med et brev om at mødes. Brevet indeholder en række løgne, som de har udtænkt sig, for at prøve om de kan få ram på. Han svarer med: Jeg har ikke tid, i ved jo selv, det ikke er sandt.
Der festes til kronen på værket.
Kapitel 11: Hele vejen igennem biblen holdes der tal på alle som kommer til Jerusalem og det hellige land, også i dette kapitel er det opskrevet hvem som bosætter sig i Jerusalem og hvem som bliver boende ude på landet.
En tiendedel af folket blev ved lodtrækning udvalgt til at bo i Jerusalem. Folket hædrede de som udvalgt.
En tiende del er et Gud givne princip som løber hele vejen igennem biblen.
Kapitel 12: Bymuren indvies med en march. Vers 36 præsterne med hornene marcherede frem under ledelse af præsten Ezea, folkets åndelige fører, de går den ene vej om muren. Nehemia var med i den anden gruppe som gik den anden vej. Vers 43: Det var en fantastisk dag, hvor alle var fyldt med glæde.
Hvis Gud har talt, så kan det gennemføres.
Regler – vedligeholdelse – infiltrationer i arbejdet rettes.
Kapitel 13: Den dag Moses lov blev læst op for folket, opdagede man et afsnit i loven, som siger at amonitter og moabitter ikke har lov til at tilbede sammen med folket i templet, fordi de ikke viste gæstfrihed dengang folket stod på grænsen til Kaanans land, men stedet for lejede Bileam til at forbande dem.
Gud forvandlede imidlertid forbandelsen til velsignelse igennem Bileams mund.
Men hensigten var klar. Resultatet – ikke jøder blev udelukket af forsamlingerne.
Præsten Eljasjib var udpeget til at have opsyn med forrådskammerne. Men han
var ven med Tobija som var en modstander til Nehemia. På et tidspunkt da Nehemia måtte væk, for at aflægge rapport hos perserkongen, gav Eljasjib et af forrådskammerne til Tobija. Levitterne havde derfor ikke fået de ofre de havde krav på og var flyttet tilbage til deres jord.
Vers 23: omkring det tidspunkt fandt jeg ud af, at flere jødiske mænd havde ægtet ikke jødiske kvinder.
Vers 30: Derfor var jeg nød til at rense ud blandt folket og definere præsternes og levitternes opgaver på ny.
Vers 31: jeg sørgede også for, at der blev bragt brænde til alteret til rette tid, og at folket gav de forskrevne høstofre af markens første afgrøder.
I det Nye Testamente læser vi at Apostlene fejrede sabbatten den dag Jesus opstod søndagen. Galaterbrevet 2 vers 16: Alligevel er vi klar over, at vi aldrig kan komme til at stå retfærdig over for Gud ved at adlyde de jødiske love, kun troen på Jesus Kristus kan sætte os i et ret forhold til Gud. Derfor har vi også sat vores lid til Jesus, for ved at tro på ham står vi frikendt for al syn over for Gud.
Kommentar om Nehemia:
I forholdsvis kort tid gennemførte han spektakulære reformer for sit folk.
Han var en mand som først søgte Gud med faste og bøn før han handlede.
Han havde mod trods stor og farlig modstand
Han stod ind for folkets velfærd og viste også sine følelser.
Han var begavet med indsigt og handlede uden tøven når han var sikker.
Han gjorde alting grundigt med største omsorg og ansvar.
Han havde organisationstalent og satte sig høje mål.
Han gjorde ikke forskel på folk høj eller lav.
Han forstod at trøste og opmuntrede folket og give dem nye impulser.
Han fik folket ledt på den rette vej til at følge Gud og hans bud.