Sefania. De sidste tider eller Herrens dag.
Guds virke kan tydelig ses og mærkes imellem folket i Israel dengang som i dag. Det skal være et signal til menneskeheden om, hvem som er i kontrol af tiden og vores skæbne. Livet gentager sig som et roterende hjul men i en anden form og tidsramme.
Sefania er efterkommer af konge Hiskia i fjerde genration. Konge Josia var konge i Judah. Man kan forstå Sefanias bedømmende profetiske udtalelse ved at betragte på konge Josias liv som konge på daværende tidspunkt.
Anden Kongebog kapitel 23 vers 25: Der havde ikke tidligere været nogen konge der af hele hjertet, sjæl og styrke vendte om til Herren helt efter Moses lov, og efter ham kom der ingen som han.
Resultatet deraf – universel lov genindsættes i henhold til Mose bogen.
Anden kongebog kapitel 22: I konge Josias 18 regerings år begyndes reparationerne på Herrens hus.
Vers 8: Ypperste præsten Hilkiah fandt lov bogen i Herrens hus og den blev læst for kongen.
Vers 12: Konge Josia befaler Hilkiah og et par andre tjener at forhøre sig om lovens ords.
Vers 14: Profetinden Hulda bliver opsøgt og spurgt til råds.
Vers 19: Hulda siger: Nu har du hørt ordene, men fordi du ydmygede dig for Herrens ansigt, da du hørte mine trusler mod dette sted og mod dem der bor her, og fordi du græd for mit ansigt, vil jeg bønhøre dig, siger Herren. Derfor vil jeg lade dig samles med dine fædre. Du skal lægges i graven med fred, og dine øjne skal ikke få den ulykke at se, som jeg bringer over dette sted.
Det skulle lære os at gå i forbøn. Hvor ofte tenderer vi til at dømme med bedre viden.
2 Kongebog kapitel 23 vers 21: Påsken blev genoptaget.
Vers 22: En sådan påske fest var ikke blevet set siden Dommernes dage.
Til renselses af landet var en gudfrygtig konge, en højpræst og en profetinde med til at lede folket ind i Guds fred og frihed for den tid og tidspunkt.
Det er vigtigt at bede for de ansvarlige for landet.
Det er her Sefania kommer ind i billedet. Ud af til havde Judah en genoplivning, men folkets hjerte var stadigvæk ikke i orden efter Guds vilje. Deres forståelse af, hvordan Gud ønskede sit folk til at være, var ikke i orden. De var blevet lunken.
Det skulle lære os at gå i kirke ikke redder os. Det er, hvad der er i menneskets hjerte der gør forskellen, og det er det Gud ser på. Er vi religiøse, eller forstår vi Gud som noget overnaturligt, som er stand til at gribe ind i vores liv. Eller er Gud noget mennesket har fundet på.
Gud er jalousi over sine børn og ønsker ikke, at nogen skal gå tabt. Men han er også retfærdig og hellig og forventer, man søger ham af hele hjertet.
Åbenbaringen kapitel 3 vers 14 og fremefter – henviser til den lunkne kirke.
Den er delvis også i dags kirke, som repræsenterer mennesker som kun tror på sig selv og har en hvis teori om evolution.
Den har den hårdeste dom, for Jesus siger: Jeg vil spytte dig ud af min mund.
Kapitel 2 vers 1 – 7: Dom over lande som omringer Israel.
Vers 3: Alle i ydmyge på jorden som har udført hans vilje og søgt retfærdighed, måske vil du blive skjult for Herrens vrede.
Trods alle trusler Herrens øjne søger dem som søger ham og redder dem.
Dom over Gaza, Ashkelon, Ashdod, Ekron og indbyggerne langs havets kyst samt Kanaan, Philisternes land.
Vers 8 – 9: Dommen forsætter over Moab og Ammon i dags Jordan.
Vers 10: Dette vil de have til gengæld for deres stolthed og arrogance.
Vers 12: Etiopien bliver også dømt for dets stand til Israel.
Vers 13 – 14: Assyria er syd Arabien vil blive ødelagt.
Ninneve i Irak bliver lagt øde.
Vers 9: De vil alle blive en rest af Judas hus.
Hvad vil der ske med disse lande???
Det skulle lære os at undersøge vores forhold til Israel, fordi Herren siger:
Dem som velsigner jer, dem velsigner jeg, og dem som er imod jer, dem modstår jeg. Jøderne gav os Guds Ord – Kristus blev et med mennesket og viste os vejen til frelse.
Folket Israel var under loven, som de skulle holde med de forskellige ofringer.
Gud bekræftede sig selv, med mange mirakler og under som blev fortalt igennem generationerne. Han gav dem profeter til at vise vejen og befriede dem fra deres fjender. Hvis de virkelig søgte ham fra hele hjertet, det gjorde de for det meste, når de var blevet overmandet af fjender. Så var Gud der med en befrier – og vidnede til dem på forskellige måder ofte igennem engle.
Hvad de ikke havde var fornyelse af deres sin, fordi Helligånden var ikke blevet givet, som beskrevet iApostlenes gerninger kapitel 2 vers 17.
De forstod ud fra profeterne, at der ville komme et tidspunkt, hvor Gud selv ville komme som deres konge og leve iblandt dem. Det er også hvad de ortodokse jøder tror og venter på i dag.
Esaja kapitel 53 – den lidende tjener var der kun få som forstod da Jesus vandrede på jorden. Det er det kapitel, som de ortodokse jøder stadig undgår den dag i dag, eller de tror på det hemmeligt.
De havde faktisk ingen undskyldning for ikke at genkende deres Messias, men som Paulus forklarer – de var forblændet for vores skyld. Fordi de ikke genkendte ham blev evangeliet givet til hedningerne.
Jesus Kristus vil komme til Jøderne, som de er blevet lovet.
Zakarias kapitel 12 vers 10: Over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se mig ham, som de har gennemboret.
De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn og holder bitter sorg over ham ligesom man sørger over sin første fødte.
Sefania kapitel 3 – viser Gud som dommer over hele jorden for til tidernes ende at genoprette Israel med Jesus Kristus som konge over Israel og hele verden.
Vers 1 – 7: Gud viser folket deres mangler.
Vers 8 – 11: Gendannelse af jøderne.
Vers 12: Et ydmygt folk vil søge tilflugt i Herrens navn.
Vers 13: De vil ikke gøre noget forkert.
Vers 15: Herren har fjernet sin dom mod folket.
Bogen Sefania er en rejse fra lov til barmhjertighed, nåde og genoprettelse.
Det er Guds plan for Israel og hele verden.
Loven kunne ikke redde jøderne, de syndede igen og igen.
Sandheden om Guds frelse blev først afsløret, da Jesus Kristus blev født.
Jesus Kristus var den første der efter døden gik ind i evigheden. Han tog dem med sig som var gået forud, og åbnede døren for dem som kom efter.
Korsfæstelsen fuldbragte lovens dom en gang for alle. Derfor siger Paulus vi døde og opstod med Kristus.
Derfor er korsfæstelsen den vigtigste hændelse for os mennesker i al tid og evighed.